opfordret til at lede Lions Camp Viking. Denne
tillid har jeg taget imod og vil her komme med for-
skellige små overvejelser og erfaringer, jeg har gjort
mig undervejs.
Det blev mig snart klart, at deltagernes kundska-
ber strakte sig fra suveræn beherskelse fra engelsk-
talende lande ned til det næsten uforståelige og
hermed til overvejelser om, at det oplysningsmæs-
sige i det daglige skulle foregå i en langsom frem-
føring, tydelig og enkel.
Min største frygt indtil i dag, hvor en vis dreng fra
et østeuropæisk land forhåbentlig må være kom-
met hjem, var at vi ville blive ringet op af ham,
og han ville sige: " I don´t understand why the ro-
adsigns are all in English, they normally aren´t in
my homeland.
Here is one that reads Northpole 648 km."
Alt for mange år er gået siden min sidste inter-
nationale ungdomssamling jeg måtte igen lære
ved flaghejsningen at deltagerne kom dryssende,
nogle mente at der sikkert var nok til stede uden
deres deltagelse men da forudsætningen for at
få morgenmad var, at alle var til flaghejsning for
derefter at få dagbog læst op og dagbogsoplæs-
ning kun kunne foregå, når alle var tilstede ja,
så sørgede de sultne for, at de udeblevne også blev
interesseret i at deltage.
I øvrigt var holdningen til flag og flaghejsning næ-
sten som at hænge vasketøj op, bortset fra, at her
gjorde det ikke noget, at det faldt på jorden. Men
som dagene gik, og da flagene for sidste gang gled
ned, først med optakt af jagthornsfanfare og der-
næst Dannebrog sunget ned af mig selv var der
flere af de unge, der udtrykte, at de havde lært at se
på deres flag og flaghejsning på en ny måde.
Og til Farewell Party ville de tyrkiske piger lave
dessert - de skulle kun bruge 10 minutter i køkke-
net. Her fik jeg opfrisket min viden om ure nogle
ure har lidt tid og nogle ure har megen tid. De
tyrkiske pigers ur brugte 10 minutter - hvor mit
ur brugte lidt over en time tidszoner er et spæn-
dende studium.
Her er et område, jeg først stiftede bekendtskab
med, da vi til en madfordeling, hvor der var op-
talte portioner til holdet først blev usikker på,
om nogle havde vanskeligt ved at tælle til f.eks. én
grunde, der gjorde, at nogle mente, at når de hav-
de forsynet sig og var mætte havde de fromme
ønsker om, at de resterende enten ikke var sultne
eller ikke kunne lide maden.
Her var maden på Lundbæk suveræn, med mas-
ser af frugt og frisk salat. Dog havde en dreng fra
Indien, vegetar, "vegeteret" i 3 uger af ikke at få sin
sædvanlige mad en af mine spejderkammerater
er gift med en indisk pige, så hu-hej, så fik han for-
syninger af indisk tillavet mad den sidste uge et
nyt og inderligt venskab var etableret.
Jeg var nok lidt chokeret ved at konstatere at fler-
tallet af de unge kom fra ganske velstående hjem,
- således har en gruppe allerede sat et gensynstræf
op i Las Vegas næste år og f.eks. inderdrengen
havde 6 tjenere til sin rådighed derhjemme. Men
ved nærmere eftertanke finder jeg det helt rigtigt,
at det er de rige/resourcestærke der inviteres det
er dem, der får fremtrædende stillinger i deres
hjemlande, og det er dem, der får mulighed for at
udbrede international forståelse i de regi, de kom-
mer til at virke i fremover.
Som lejrleder og én der tror på, at det har stor be-
tydning for den enkelte unge, at denne vil kunne
blive mødt af Lejrlederen med f.eks.: "Hello Am-
man" i stedet for "Hello you yes, you there".
vil det være til stor hjælp, at applications bliver
fremsendt med fotos, også gerne med blodtype og
i det hele taget udfyldte hvorfor ellers så mange
rubrikker og helst ikke senere end 9 dage før
lejrens start, hvor vi fik sidste tilmelding en 15
årig dreng.
Jeg kunne skrive om lejrdisciplin, alkohol m.m.
men heldet har været med mig. Jeg har ikke haft
problemer her ikke mere, end hvad normalt
sunde unge vil give, når de som forventet vil prøve
grænser og deres lejrleder af.
24 timer i alle 14 dage, kunne jeg godt tænke mig,
at der i evalueringsskemaet var en rubrik til evalu-
ering af lejrleder.
Jeg ved, at jeg som person sætter hele mig selv ind
i forsøget på at skabe en god lejr, og naturligvis har
jeg også en fornemmelse af, om det lykkes, - i hvert
fald set fra min side men hvad med set fra del-
tagernes side?
taget 10. august 2 dage efter lejrens afslutning.
Dette er gaven fra lejrdeltagerne til mig (Mulle
er min hund), og Ruberg er pensionist.
" Ruberg