background image
Regnskabssæsonen er for alvor skudt
i gang, når De læser disse linier - og
regnskaberne kommer som årsti-
derne. Den amerikanske sæson ligger
før den danske, men alligevel er spæn-
dingsmomentet det samme for begge
lande: Kan de seneste måneders pæne
kursstigninger på aktiemarkederne
holde? Eller vil regnskaberne vise, at
krisen langt fra er ovre endnu og give
afsæt til et "double dip", som amerika-
nerne kalder det?
Vi har allerede set eksempler her-
hjemme, der kan nære frygten for et
dobbelt dyk. Forbrugernes lyst til at
tage pungen op af lommen steg kort-
varigt hen over sommeren med en lille
bedring i detailsalget fra svage ni-
veauer. Men det var ligesom, at den
nyvundne optimisme forsvandt som
dug for solen, da glæden over SP-pen-
gene var levet ud. Desuden er der
BNP-tallene, der viser, at Danmark er
blandt Europas hårdest ramte lande.
Mange virksomheder valgte at skære
kraftigt, da den økonomiske krise for
alvor tog fart sidste efterår. Nu lysner
det en anelse for nogle virksomhe-
der, der begynder at se bunden og
håber, at de i de næste måneder kan
begynde at kravle opad. Ikke så de
kommer tilbage i de gyldne tider,
men så de gigantiske fald i omsæt-
ningen måske kan indhentes ved et
langt sejt træk over de næste år.
Krisen er kommet tæt på, hvad enten
det er taxavognmanden, der må køre
et par timer ekstra om dagen for at
skaffe den samme hyre hjem. Tøj-
manden, der har mistet sin opsparing
på 10 måneder, fordi kunderne holdt
op med at komme fra den ene dag til
den anden. Eller virksomhederne, der
fik skåret deres kreditlinier i banken
og nu skal til at betale moms igen efter
et tiltrængt pusterum.
Hvilke store virksomheder skal man
så særlig holde øje med, når en byge
af regnskaber rammer det danske
marked om et par uger?
Det er nok de mest konjunkturføl-
somme aktier, der tiltrækker sig
størst opmærksomhed. Altså aktier
som FLS og A.P. Møller Mærsk. Men
så er der jo Carlsberg med det store
øleventyr i Rusland og Vestas, som er
den danske folkeaktie nummer 1. El-
ler finansaktierne, der er steget med
raketfart siden starten af året.
Om lidt er vi alle sammen meget klo-
gere på, om krisen trak sig lige så
hurtigt tilbage, som den kom. Eller
om krisen fortsætter langt ind i 2010.
Af Ole Krohn
Finansredaktør
TV 2 News
Om lidt er vi meget klogere
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
re-branding
PP
DANMARK
Magasinpost UMM
ID-nr
. 42517
DANSK ERHVERV
klumme
14.-16. oktober 2009
Efter mødet med verdens mægtigste mand og hans kone gen-
overvejer statsministeren sin branding-strategi med "Lille Lars
fra Græsted". (Tegning: Lars Andersen).
578058 Erhvervsavis 20 09/10/09 14:27 Side 16