background image
LION - Februar 010 - 19
Klubstof
Et "knaldgodt" tilbud fra LC Haarby
Af: Peter Elmelund, LC Haarby
Mange Lions klubber bruger megen tid på at være kreative og disku-
tere mulighederne for at finde på nye aktiviteter. Det har to formål:
for det første at skaffe penge til Clubben, for det andet at styrke fæl-
lesskabet og gøre det interessant at være Lions medlem.
I Lions Club Haarby, valgte vi i det forgangne år at prøve noget nyt.
Vi fik den ide at sælge nytårsfyrværkeri. Et projekt, der ikke er så helt
nemt at håndtere, grundet meget strenge regler omkring sikkerhed.
Det lykkedes os at få alle Beredskabsstyrelsens krav opfyldt, således at
vi den 27. december-09 kunne åbne fyrværkerisalget.
Den 31. december-09 kunne vi konstatere, at salget var gået over al
forventning. Det blev til en rigtig pæn sum til vores aktivitetskasse.
Det var en utrolig positiv oplevelse. Alle klubbens medlemmer deltog
aktivt og med stor fornøjelse.
Rigtig mange handlende gjorde opmærksom på, at deres køb udeluk-
kende var på grund af, at de støttede et godt formål.
Der er ingen tvivl om, at vi igen i dette år vil gentage succesen.
På billedet ses nogle af klubbens medlemmer, glade og tilfredse, den
sidste dag efter resultatet var opgjort.
De glade medlemmer efter lukketid.
Lions Club Gl. Estrup donerede
400.000 kr. ved sit 40 års jubilæum.
Lions Club Gl. Estrup fejrede sit 40 års jubilæum ved at markere sig
kraftigt i lokalsamfundet. Der blev doneret i alt 401.050 kr. til 29
velgørende foreninger i lokalsamfundet og 3 internationale projekter.
Donationerne var fra 3.000 kr. til 50.000 kr. hvoraf den største gik til
en lille by Arusha i Tanzania, som fik 50.000 kr. til en ny lærerbolig
ved skolen.
Hjerteforeningen i Norddjurs fik 30.000 kr.
I anledning af vores 40 års jubilæum havde vi fået besøg fra vores ven-
skabsklub fra Sydafrika Lions Club "Kap det gode Håb". Det var en
genvisit fra vores besøg i foråret 2008, hvor vi deltog i deres 50 års
jubilæum. Vi var dengang 8 par, der arrangere en privat fotosafari i
Sydafrika, som endte i Cape Town, hvor vi deltog i deres jubilæum.
Dagen efter besøgte vi klubben i deres daglige omgivelser, hvor de
havde inviteret et halvt hundrede af de børn fra belastede hjem i slum-
kvartererne, som de hver onsdag bespiser med et varmt måltid mad.
For mange er det det eneste varme mad de får. Børnene var utroligt
glade for at se "gode, hvide" mennesker fra det fjerne Danmark, som
støttede dem.
Ved jubilæet fik sydafrikanerne overrakt resultatet fra "Minikataloget",
hvor LC Karup, LC Hanstholm Teutonia og LC Randers havde doneret
11.000 kr. Det beløb fordoblede LC Gl. Estrup, så LC "Kap det gode
Håb" fik 22.000 kr.
Gæsterne fra LC "Kap det gode Håb" i Cape Town, Sydafrika.