background image


RAPPORT
Robotdrevet Produktionslaboratorium ved Arkitektskolen Aarhus
Marts 2014
Arkitektskolen Aarhus har etableret et robotdrevet produktionslaboratorium med generøs støtte
fra Industriens Fond og Dreyers Fond. Laboratoriets formål er at udvikle digitalt styret robotpro-
duktion med henblik på effektiv og konkurrencedygtig udformning af ikke- standardiserede byg-
ningselementer. Laboratoriet er baseret på tværdisciplinære forsknings- og udviklingsprojekter
med samarbejdspartnere i byggeindustrien og ingeniør- og arkitektbranchen. Laboratoriets projek-
ter er dels rettet mod tværfaglig eksperimentel produktudvikling og dels mod modning af nye tek-
nologier og metoder til industriel produktion af bygningskomponenter. Laboratoriet ønsker at ud-
brede kendskabet til de byggetekniske muligheder i industriel robotproduktion og organiserer der-
for demonstrationer, seminarer og konferencer. Laboratoriets resultater formidles i fagtidsskrifter
og på forskningskonferencer. Laboratoriet udbyder også konsultation og efteruddannelse til byg-
geindustri og tegnestuer og undervisningsforløb rettet mod arkitektstuderende
Baggrund
Byggeindustrien ændrer sig betydeligt i disse år. Der er fokus på effektivisering, kvalitetssikring og
udvikling af byggeriets processer og produkter. IT- baserede design- og produktionsprocesser ska-
ber nye kommunikationsformer og samarbejdsprocesser. 'Production on demand', mass customi-
zation og brugerdreven innovation er blot nogle af de mange begreber der karakteriserer denne
udvikling.
Det robotdrevne produktionslaboratorium skal bidrage til at udforske potentialer i denne udvik-
ling. Målet med laboratoriet er at udvikle robotteknologien til at fremstille standardiserede indu-
strielle og omkostningsbesparende fremstillingsmetoder til komplekse ikke- standardiserede byg-
ningskomponenter. Det er intentionen at laboratoriet skal belyse hvordan sådanne elementer kan
fremstilles økonomisk og rentabelt, så de kan udgøre alternativer til traditionelle standardiserede
bygningselementer i byggerier der kræver særlige løsninger. Formmæssigt komplekse bygnings-
elementer er traditionelt tidskrævende og omkostningstunge at fremstille. En industrirobot kan
fræse, skære etc. komplekse elementer med stor præcision på baggrund af digitale arbejdstegnin-
ger. Den digitale produktion kan også anvendes til fremstilling af serier af bygningselementer hvor
dimensioner eller geometri varierer fra element til element. Her vil det typisk være tidskrævende
at udmåle, ændre arbejds- og maskinindstillinger etc. mens industrirobottens arbejdsgange og -
processer uden videre vil kunne tilpasses til varierende geometrier.
Laboratoriet henvender sig til industrivirksomheder, der er beskæftiget med produktion af større
bygningselementer for eksempel betonindustrien, træindustrien og murværksfabrikanter. Det
henvender sig også til byggeriets rådgivere fra arkitekt- og ingeniørbranchen. Laboratoriet bringer
disse interessenter sammen med henblik på at udvikle nye løsninger. Et konkret eksempel på så-
dan et samarbejde er den danske opstartsvirksomhed Odico (www.formworks.dk), der anvender
robotteknologi til industriel udskæring af avancerede støbeforme i ekspanderet polystyren. Virk-
somheden er grundlagt som et direkte spin- off fra arkitektskolens foreløbige forskning i robotpro-
duktion.