Det er meget svært at opdage fejlen i en tekst I det andet spørgsmål hopper vi på limpinden med at kaste vores opmærksomhed på dyret. Vi tænker hurtigt. Det er jo en hval! Dermed overser vi, at der i teksten står Moses. Moses er ikke med i den beretning. Rent faktisk var det Jonas der overlevede tre dage i fiskens bug. Vær ikke flov, hvis du signalerer manglende kendskab til bibelhistorien. Pointen med gåden er at vise, hvor svært det er at finde en fejl i en tekst. Især når opmærksomheden henledes på andre faktorer som måske er mindre relevante. Forsøg viser, at folk overser fejlen, selvom de bliver advaret. Hvis fejlen tilmed skrives med fed eller kursiv, øger det blot risikoen for, at fejlen lagrer sig bedre i hukommelsen. Det afhjælper desværre ikke problemet med at opdage fejlen. Sådan er det også med den tekst, man modtager fra sin bank. Der er naturligvis det problem, at banken bruger formuleringer, som er til dens egen fordel. Der er også risiko for, at eventuelle fælder ikke opdages. Netop her er det et problem, at det er svært at forholde sig kritisk til den lille detalje i den skrevne tekst. Det giver banken en fordel, når den skal præsentere og argumentere for egne løsninger. 24