background image
19
LEKTIECAFÉ
Mange elever har brug for hjælp til lektielæsningen.
På Aalborg Studenterkursus tilbydes lektiecaféer fra begyndelsen af
september (normalt onsdag eftermiddag).
Som en del af skolens lektiehjælp er vi tilmeldt web portalen
"Restudy" (www.restudy.dk). Alle skolens elever tilbydes gratis og
ubegrænset adgang til Restudy's over 350 undervisningsvideoer og
services. Restudy er en form for lektiehjælp, du kan benytte dig af, når
du har tid og lyst. Udover de mange videoklip indeholder portalen et
community, hvor du kan blogge med andre elever. Restudy er således
en hjælp til lektielæsning, et supplement til lektiecaféen og kan bru-
ges til eksamensforberedelse. Restudy vil aldrig kunne erstatte den
daglige undervisning, men er et supplement til denne. Stx-elever vil
i begyndelsen af skoleåret få det nødvendige login. Enkeltfags- og
GSK-elever kan få et login ved at kontakte deres lærer.
Desuden giver skolen alle elever adgang til app'en "Studieparat", som
giver støtte og vejledning både ift. den faglige og den sociale trivsel.
MEDDELELSER
Meddelelser og informationer fra kontoret udsendes løbende
via skolens kommunikationssystem FirstClass.
- for elever i konferencen "Fra kontoret"
- for intern kommunikation mellem elever i konferencen
"Opslagstavlen".
Brug FC og hold øje med info-skærmen ved hovedindgangen!
MØDEPLIGT
Der er mødepligt til al undervisning samt pligt til rettidigt at
aflevere de skriftlige opgaver, som stilles i de enkelte fag. Du kan
via FC følge udviklingen i dit fremmøde og dine afleveringer. Hvis du
mener, der er fejl i skolens registrering, skal du inden for en uge efter
afholdelsen af timerne eller registreringen af opgaverne gøre faglæ-
reren opmærksom på disse fejl.
Én af betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte (SU) er fuld
studieaktivitet efter gældende regler.
HUSK: Fravær uanset grund indregnes i fremmødeprocenten. Grund
til fravær noteres af eleven i FC.
Se Studie- og ordensregler for ASK fra side 10 og på FC.
Sekretær Lis Simonsen