background image
5
hurtigt bliver fortrolige med. De umiddelbare reaktioner har karakter af "Det
er nemt!" og "Det er smart!". Vi mener derfor, at prototypen har bestået i
forhold til enkelthed i interface.
o Administrationsinterface på web
Applikationens administrationsinterface er en del mere komplekst og kræve
noget grundigere introduktion. Vi vurderer imidlertid, at det er acceptabelt,
da der typisk kun er en enkelt eller to medarbejdere i virksomheden, som
skal betjene administrationsdelen.
· Modtagelse og registrering af certifikater
Systemet er lavet således at certifikater oprettes af smedevirksomhedens
administrator, når certifikatet modtages fra grossisten. Testen giver anledning til
et udtalt ønske om at certifikater oprettes allerede i grossist-leddet. Dette vil
sparer tid og mindske risikoen for fejl.
· Modtagelse og registrering af materialer
Test af registrering af modtagne materialer afslørede nogle
uhensigtsmæssigheder i det første interface. Det viste sig, at enhver form for
indtastning af oplysninger via smartphone skærmen er en praktisk udfordring,
der forårsager fejl. I bund og grund er problemet kombinationen af store fingre
og en lille skærm. Vi valgte derfor at skifte interface undervejs i testen, således
at registrering nu foregår ved valg fra drop-down menuer på telefonen. Det viser
sig at være effektivt og reducerer antallet af fejl markant.
· Netværksforbindelse og access til server
Der blev i testen ikke oplevet problemer med netværksforbindelser ved
scanninger med smartphones.
· Effekt
o Sikring af sporbarhed
Systemet er ikke en 100% garanti for uforfalsket sporbarhed. Det er
naturligvis muligt at snyde i registreringen og kloningen af materialer,
hvorved sporbarheden bagud mod certifikatet forfalskes. Sikring mod snyd
er et af de områder, der bør arbejdes videre med.
o Tidsbesparelse
Det er svært at estimere tidsbesparelsen præcist, men der er iflg. PW Stål
ingen tvivl om, at systemets introducerer markante tidsmæssige besparelser
· Relationer til tegningsmateriale, samt ordre- og økonomisystem
Testen viser et tydeligt behov for at knytte specifikke materialekomponenter (og
dermed QR-koder) til konstruktionernes tegningsmateriale. Undervejs i testen er
det blevet implementeret ved at gøre det muligt at indtaste et tegningsnummer,
når en ny QR-kode registreres. Tilsvarende kan ordrenumre linkes til de
sporbare materialer.
· Brug af klistermærker
De anvendte klistermærker er valgt efter indgående undersøgelse af forskellige
alternativer i form af klæber, materiale og printerfolie. Der er valgt en løsning
med sort print på hvid etiket for at opnå maksimal kontrast. Desuden er er valgt
en forholdsvis svag klæber for ikke at efterlade klæber på stålet. Testen viser
ikke tegn på problemer med læsning af mærkerne.
En mindre praktisk udfordring er den enkelt medarbejders opbevaring af ubrugte
klistermærker ­ at gå rundt med mærkerne i bukselommen er ikke optimalt.
· Værdi
I lyset af den tidsmæssige besparelse og større pålidelighed af den sporbarhed
som tjenesten repræsenterer, synes det at være muligt at opbygge en
økonomisk bæredygtig forretning omkring udbud af tjenesten. Feedback fra
projektets testkunde indikerer, at betalingsvilligheden for sporbarhedstjenesten
kan finansiere de driftsomkostninger der vil være knyttet til tjenesten, selv ved en
indledningsvist relativt begrænset udbredelse.