background image
6

Perspektiver
Andre brancher
Det bør afklares i hvilket omfang andre brancher i Danmark vil kunne drage fordel af
at anvende lignende tjenester til sporbarhed, kvalitetsstyring eller andre former for
proceskontrol. Umiddelbart forekommer fødevareindustrien (jord-til-bord sporbarhed)
og træ- og møbelindustrien (sporbarhed af certificeret træ) som nærliggende
muligheder. Disse muligheder er dog ikke undersøgt nærmere indenfor rammerne af
dette projekt.
Forretningsmodellen
Testen dokumenterer, at smartphone app'en og QR-koder er et særdeles effektivt og
tidsbesparende alternativ til dokumentation af sporbarhed. Der kan derfor forudses
efterspørgsel på tjenesten. Imidlertid må en kommende udbyder starte med at
udvikle en forretningsmodel, der beskriver ansvarsfordeling for en række opgaver så
som:
· Serverdrift
Der må forventes store krav til både oppetid og svartider, når en QR-kode
scannes, således at sikringen af sporbarhed på intet tidspunkt bliver en
flaskehals for produktionen. I testen er det tydeligt, at brugernes tolerance
overfor denne form teknologi er begrænset.
· Udvikling/vedligehold af web- og smartphone-applikation
I takt med udbredelsen vil der uvægerligt opstå nye ønsker og krav til
tjenesten ­ i emner som fraud, datasikkerhed og VAS. Testen viser, at
brugernes kreativitet vokser hastigt i takt med at de opnår fortrolighed med
systemet.
· Support
Afhængig af den præcise model bør der (om end dette behov ikke fremgår af
testen) tilbydes support i en eller anden grad, der kan afhjælpe evt. problemer
i forhold brugergrænseflader, drift o.lign.
· Salg
I princippet vil salget kunne foregå via Apple og Androids app stores, men det
er næppe effektivt i forhold til et ønske om hurtig udbredelse. Alternativt skal
der etableres en salgsorganisation og identificeres partnersalg.
· Produktion af QR-koder
Såfremt tjenesten bliver en succes skal der produceres etiketter i stort antal.
Opgaven kan outsources. Under alle omstændigheder vil der være store krav
til kvalitetskontrol, der sikrer mod f.eks. print af to identiske QR-koder. Print
kvalitet og typen af etikette klæber har også stor betydning.
Udviklingsmuligheder
Som nævnt har projektets prototype udelukkende testet potentialet i forhold til
sporbarhed, men på sigt bør det undersøges i hvilket omfang integration med
grafiske konstruktionsprogrammer, ordrestyring, lagerstyring, kvalitetsstyring, samt
timeregistrering ville give gevinster for de virksomheder, der anvender tjenesten.
Et andet potentiale ligger i at opbygge informationsservices knyttet til den færdige
konstruktion: Når alle komponenterne i en konstruktion er registreret, vil det i