- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Page 87 - Page 88 - Page 89 - Page 90 - Page 91 - Page 92 - Page 93 - Page 94 - Page 95 - Page 96 - Page 97 - Page 98 - Flash version © UniFlip.com |
Her er svaret på de fem spørgsmål
Husk igen. Hvis du ikke har skrevet svarene ned, risikerer du at falde i den fælde, at din underbevidsthed når at overbevise dig om, at du godt kendte det korrekte svar, selvom du i virkeligheden svarede forkert.
Vores hjerne har en automatpilot
I det første spørgsmål er det umiddelbare svar at osten koster 10 kr. Det svarer de fleste i hvert fald. Det gør de fordi hjernen er bygget sådan, at den nogle gange tænker meget hurtigt. Andre gange tænker den mere grundigt, hvilket tager lidt længere tid. Hvis man bruger tid på at beregne prisen på osten, vil man sikkert nå frem til at prisen er 5 kr. Som spørgsmålet er formuleret, vil rødvinen koste 105 kr. og så vil den samlede pris blive 110 kr. Når vi er så mange, der regner forkert, skyldes det at vi bruger hjernens automatpilot. Vi griber det udfald, der fremkommer først i vores pandelapper. Vi tager os ikke tiden til at regne problemstillingen ordentligt igennem. Det er sådan set kun godt, at vores hjerne har sådan en automatpilot. Ellers ville vi være ude af stand til eksempelvis at køre en bil. Vi regner med at træerne bliver stående, at trafikanter holder sig i deres spor etc. Så skal vi kun holde øje med ting, der afviger fra det vi forventer. I pengesager rammer automatpiloten os desværre på et svagt punkt. Vi misser den væsentlige detalje, fordi vi ikke kan rumme alle facetter på en gang. Det sker eksempelvis, når vi skal hjemtage et boliglån. Her risikerer vi at være så fokuseret på eksempelvis stiftelsesomkostningerne eller bidragssatsen, at vi ender med et lån, der ikke passer til vores øvrige økonomi. Vi falder i den samme fælde, når vi sparer op til pension. Vi lader os trække ved næsen af bankernes evige snak om afkast, alt imens bankerne tager penge ud af formuen hvert år uden at spørge os endsige informere os om, hvad den virkelige pris er. Vi kan simpelthen ikke rumme alle facetter på en gang. Det ved banken godt.
23
|