- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Page 87 - Page 88 - Page 89 - Page 90 - Page 91 - Page 92 - Page 93 - Page 94 - Page 95 - Page 96 - Page 97 - Page 98 - Flash version © UniFlip.com |
For banken er det nemlig yderst billig lokkemad. Den ved, at du betaler for at spare op via banken. Banken kalder det som sagt for ”finansieret omkostning”. Det betyder, at den tager pengene ud af din formue uden at du har styr på, hvornår det sker, og hvad du egentligt betaler. I folkemunde kaldes omkostningen for ÅOP. ÅOP kan sidestilles med at sælge elastik i metermål. Ingen kan med sikkerhed forklare, hvad det koster i kroner og ører. Faktisk kræver det en ekspert at vurdere, hvad den virkelige ÅOP er. Bankerne er nemlig eksperter i at skjule omkostninger, så ÅOP ser lavere ud, end den reelt er. ÅOP er i mange tilfælde omkring 2,0 pct. Lad os sige at du er heldig, og slipper med at betale 1,5 pct. i ÅOP. Lad os sige at du har 500.000 kr. stående i bankens forvaltning. Så koster det dig årligt 7.500 kr. at have denne opsparingsordning. Betalingen ser beskeden ud, men over de næste 25 år kommer banken til at tjene over 500.000 kr. på at tilbyde denne ordning til dig. Løgn tænker du. Senere i bogen bliver regnestykket gennemgået. Der vil det blive belyst, hvor svært det er at gennemskue den slags problemer. Kort sagt: Rabat på betalingskort og gratis adgang til Tivoli etc. er pebernødder ved siden af de mange penge, banken tager af din formue gennem et helt liv.
Igen skal det siges, at det ikke er den ansatte i filialen der er skurken. Det er selve banken, der konstruerer en prismekanisme som stort set ingen kan gennemskue. Et eksempel fra min egen ungdom. Jeg havde lagt lidt penge til side til jeg skulle studere. En venlig dame i banken spurgte om jeg ville have lidt afkast ud af det. Fint tak, sagde jeg. Vi lavede en aftale om en såkaldt K-konto med lidt højere rente. Hvad vi glemte var, at jeg skulle bruge mine penge mens jeg studerede. En del af pengene var imidlertid låst indtil jeg havde min uddannelse. Hun har helt sikkert ikke gjort det i ond mening. Vi har bare ikke gennemskuet det store formål, da vi lavede aftalen. sådan er det også med andre aftaler vi laver med vores bank.
9
|