background image
16
Picnic with the Prof.
I ESOF sammenhæng er det en tradition, at der af holdes "P with the Prof." som et element af karriere
programmet. I København gik dette netværksarrangement under navnet "Picnic with the Prof." og gav
studerende og unge forskere mulighed for at spise frokost med etablerede forskere under ESOF2014.
Arrangementet var sammensat som uformelle frokostmøder af en times varighed med en "Prof." og op til
fem studerende og unge forskere. Tilmelding til de enkelte frokoster skete via online programmet,
Pathable.
Frokostmøderne blev afholdt i smukke omgivelser i Kejserindesalen i Carlsberg Museum fra søndag den 22.
juni 2014 til og med onsdag den 25. juni 2014 og skabte rammerne for, at deltagerene kunne udveksle
karriereerfaringer med andre unge forskere og en mere etableret forsker, som således også kunne bidrage
med gode råd og vejledning herom.
Den samlede liste over deltagende "Prof.'s" kan ses i "Bilag 5 ­ ESOF2014 Program".
Career Fair
Som en del af ESOF2014 Career Programme blev det digitale karriere forum oprettet under titlen "Digital
Career Fair". Dette var en digital matchmaking database, som tjente som online mødested mellem
virksomheder og potentielle fremtidige medarbejdere. Virksomheder kunne slå aktuelle stillingsopslag op
på siden eller blot oprette virksomhedsprofiler, således at studerende og unge forskere kunne lære mere
om disse virksomheder og kontakte HR afdelingerne i virksomhederne. Endvidere var der opstillet
mødelokaler i udstillingsområdet i TAP1 i Carlsberg Byen under ESOF2014. Mødelokalerne kunne bookes til
møder mellem repræsentanter fra virksomhederne og potentielle fremtidige medarbejdere.
I perioden fra 1. juni 2014 til og med august 2014 havde
1869 besøgende. På
hjemmesiden kunne man læse 22 virksomhedsprofiler og 109 stillingsopslag, hvoraf to var internationale.
Poster sessions
Unge forskere havde mulighed for at præsentere deres arbejde under ESOF2014 ved "Poster sessions".
Disse blev organiseret af Marie Curie Alumni Association (MCAA) og afholdt ved MCAA Young Researcher's
Poster Stand i udstillingsområdet i TAP1. ESOF2014 Sekretariatet havde anmodet MCAA om at organisere
disse sessioner og havde stillet standen til rådighed til formålet. Præsentationer som disse højner de unge
forskeres netværksmuligheder og standen tjente således tillige som samlingssted for unge forskere under
ESOF2014.

Arbejdet der blev præsenteret ved denne stand var af høj kvalitet og diversitet. Forskerne ved standen
præsenterede arbejde fra forskellige forskningsdiscipliner og repræsenterede forskningsinstitutioner fra
hele verden.

I "Bilag 5- ESOF2014 Program" er opstillet en oversigt over "poster" præsentationer ved Marie Curie
Alumni Association (MCAA) Young Researchers' Poster Stand ved ESOF2014.