background image
7
ESOF2014 Delegerede
I arbejdet med at udvikle og forberede ESOF2014 blev der arbejdet med én målsætning i forhold til de
delegerede:
"Velgennemført afholdelse af ESOF2014 med minimum 4.000 delegerede."
Denne målsætning blev indfriet idet antal af delegerede, som deltog i ESOF2014 programaktiviteter er
optalt til 4.072.
I forbindelse med tilmeldingen til ESOF2014, blev de delegerede bedt om, at besvare en række spørgsmål.
Dette skete blandt andet med henblik på at identificere de delegeredes professionelle baggrund og
bevæggrundene for deres deltagelse i ESOF2014
1
. Derudover blev der stillet nogle generelle
personspecifikke spørgsmål eksempelvis til de delegeredes køn og alder.
Ved de personspecifikke spørgsmål fordeler svarerne sig jævnt på køn og alder. Generelt er der flest
delegerede der besøger ESOF i alderen fra 25-50 år. Dette gjorde sig tillige gældende ved ESOF2014, og her
var der mindst repræsentation i aldersgruppen over 65 år.
Endvidere fordeler de delegeredes svar vedrørende profession sig relativt jævnt. Dog deltog der flest fra
undervisning og forskning ved en offentlig institution, herunder Ph.d. og post Doc (19 %). Antallet af
studerende (14 %), journalister (9 %), ansatte inden for kommunikation (11 %), politik og/eller offentlig
administration (9 %) og forskning og/eller administration i privat institution (8 %) fordelte sig såledeles
relativt ligeligt.
Alle fagområder var fint repræsenteret, dog flest inden for administration og kommunikation (12 %),
journalisme (8 %), sociologi (7 %), sundhedsvidenskab (7 %) og biologi (6 %). At mange fagområder var
repræsenteret på ESOF2014 lever op til det tværdisciplinære formål, som ligger i ESOF konceptet.
De studerendes akademiske niveau blandt de 558 delegerede, som var studerende, var 37 % ph.d.
studerende og 33 % før-universitetsuddannede. Den store gruppe af før-universitetsstuderende hænger
sammen med projektet ESOF2014 Future Academy, hvori ca. 170 gymnasieelever deltog.
De delegeredes bevæggrunde for at deltage på ESOF2014 var forskellige, men de fleste (42 %) deltog med
et ønske om at få information og inspiration, 37 % ønskede at udbygge sit netværk og 34 % deltog for
diskussionens og dialogens skyld.
Endvidere kan det nævnes, at der forud for ESOF2014 var opstillet et mål om at opnå deltagelse fra mere
end 75 lande. Denne målsætning blev indfriet, da 88 forskellige lande var repræsenteret. For en
specifikation af fordelingen af nationaliteter baseret på regioner, se "Bilag 2 ­ ESOF2014 Delegerede".
Da ESOF favner diversitet, både hvad angår køn, alder og faglige områder, er det særdeles positivt at der på
ESOF2014 var en bred fordeling inden for alle disse kategorier. Dette er et tegn på, at ESOF2014 har levet
1
Svarprocent på spørgsmål der vedrører de delegeredes køn, alder, profession og baggrunden for deres deltagelse i ESOF2014
varierer en smule for hvert spørgsmål, men samlet set ligger den på omkring 80-85 %.