verden besværer og letter deres økonomiske aktiviteter og præcis hvilke ændringer, der umiddelbart vil være til største nytte/gene. Det er imidlertid hverken en speciel billig eller en speciel hurtig løsning, hvad enten interviews eller et spørgeskema anvendes til formålet. En særlig udfordring er at få de rigtige personer i tale, som både kender den enkelte virksomheds rejsemønstre og kan udtale sig om virksomhedens strategiske beslutninger. I den anden ende af spektrummet er en næsten lige så nærliggende metode at indsamle nationale statistikker og ranglister vedrørende omfanget af samhandel med, og udenlandske direkte investeringer til og fra alle verdens lande, eller vedrørende disse landes konkurrenceevne og rammevilkår. I modsætning til at spørge virksomhederne direkte er dette en relativ hurtig og billig løsning – i hvert fald hvad angår landetal, som kan hentes online hos Danmarks Statistik og Nationalbanken. Det er også en relativ robust metode, som på et overordnet plan kan bruges til at verificere resultaterne fra eksempelvis virksomhedsinterviews. Til gengæld fortæller landetal i sig selv kun en del af historien om, hvor dansk erhvervsliv kigger hen i verden. Mest iøjnefaldende siger landetal ikke noget om hvortil inden for det enkelte land, at en flyforbindelse vil være mest relevant. Endvidere kan potentielt interessante destinationer skjule sig i svage aggregerede landetal. Ind imellem disse to yderpunkter findes en række af lignende metoder med nogle af de samme fordele og ulemper. På den ene side kan i stedet for virksomhederne selv spørges aktører med indirekte kendskab til virksomhedernes økonomiske aktiviteter. Det kunne eksempelvis være branche- og interesseorganisationer, videncentre og -institutioner såvel som erhvervsrejsebureauer og markedsanalytikere. Disse aktører har et relativt præcist kendskab til virksomhederne og deres behov og er i princippet noget lettere at komme i kontakt med. Det gælder dog bestemt ikke alle aktører, og der er stadig et væsentligt arbejde i eksempelvis at identificere de rigtige forskere og forskningsmiljøer eller en væsentlig udgift til køb af data hos kommercielle aktører. På den anden side kan i stedet for nationale statistikker og ranglister indsamles regionale statistikker og ranglister. Flere af disse, især ranglister, kan relativt nemt hentes online, og de bedste af dem bygger på et solidt fundament. Samtidig siger regionale statistikker og ranglister noget om, hvortil inden for det enkelte land, at en flyforbindelse vil være mest relevant. Antallet af regioner i verden gør det dog svært at inkludere alle regioner i sådanne statistikker og ranglister, hvorfor der næsten altid er tale om et udvalg af regioner influeret af økonomiske, politiske og geografiske hensyn. Endelig findes der den mulighed at søge i globale databaser efter virksomheder, eller eksempelvis patentansøgninger, inden for bestemte ressourceområder, eller af en bestemt type eller størrelse, og henføre resultaterne til en bestemt region. Dette tillader med en vis fleksibilitet at søge efter regioner, der er på den ene eller den anden måde kan siges at besidde kompetencer, som er relevante for dansk erhvervsliv. Sådanne databaser er dog sjældent gratis at bruge, og resultaterne derfra kræver en del bearbejdning. Desuden vil fleksibiliteten ofte være begrænset til brug af faste branche- og patentkoder og/eller faste geografiske afgrænsninger, som ikke nødvendigvis passer fuldstændig til formålet. 11 KtC: Resultater og metoder © Copenhagen Capacity