Tilsvarende antyder en sammenligning af tal for eksport og import, direkte investeringer ud og ind af Danmark og danskejede datterselskaber i udlandet samt udenlandsk ejede datterselskaber i Danmark med tal for flyvninger til og fra Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg i 2010, at især USA, Sverige og Kina er underbetjent med flyafgange (en væsentlig del af Sverige kan dog nås med andre transportmidler end fly). Ud over større fleksibilitet, efterspørger virksomhederne i interviewene i flere tilfælde større konkurrence på de enkelte ruter, således at den vundne fordel ved sparet rejsetid ikke tabes på unødigt høje billetpriser. 5.2 BRIKS og Next Eleven (Delleverance 3) Rapportens indhold er baseret på tilgængelige studier af vækstbetingelser, konkurrenceevne, implementering og håndhævelse af lovgivning, politisk stabilitet og produktionssikkerhed og statistik vedrørende samhandel og direkte investeringer. Rapporten viser, at Kina er det ubetinget mest interessante land ud af de seksten BRIKS- og Next Eleven-lande på tværs af indikatorer for økonomisk attraktivitet og aktivitet efterfulgt af Rusland, Tyrkiet, Mexico og Indien. Andre potentielt interessante lande på et niveau under de fem førstnævnte er Sydkorea, Brasilien, Vietnam og Indonesien. De resterende syv lande, Sydafrika, Nigeria, Egypten, Bangladesh, Iran, Filippinerne og Pakistan, vurderes til gengæld at være mindre interessante at arbejde med for nuværende. Disse landes økonomiske potentialer er baseret på langsigtede prognoser for udviklingen over de næste ti, tyve og tredive år og synes ikke at understøtte et eksisterende behov og fundament for en rentabel rute. Flybehov til vækstlandende Kilde: Copenhagen Capacity. 14 KtC: Resultater og metoder © Copenhagen Capacity