Hunden kan sagtens sidde for en åben bagklap eller i et åbent bur, mens du finder dit grej frem og gør dig klar. Først
når du skal ud til første såt, skal du kalde hunden ud, men kun for at lade den gå ved fod, altså under fuld kontrol.
vælge, så gå i et terræn med lidt bundvegetation og gode oversigtsforhold. Bundvegetationen er vigtig for, at hun-
den skal have noget at arbejde med, og oversigtsforholdene, det giver sig selv.
der andre hunde, der søger i samme såt, kan det være en god ide at holde øje med, hvordan de arbejder.
preller det vildt, som de rejser. Måske er din egen hund ligeglad, men hvis den føler sig kaldet til at følge deres dårli-
ge eksempel, så skal du være klar til at gribe ind. Når og hvis din hund rejser vildt, så hold styr på den, sørg for at
den respekterer det rejste vildt, og har du mulighed for at afgive skud, så gør ganske som under træningen, bevar
roen, stop hunden i situationen, og vent et øjeblik, før du sender den.
hund, så kald din egen hund ind. Det er ikke en konkurrence, og din hund har ingen glæde af at komme i konflikt om
vildt og apportering. Senere kan du måske henstille til hundens ejer om at holde sin hund, men du skal nok ikke
vente nogen forståelse for din situation. Du har trods alt en trænet hund, som du forsøger at holde styr på, og han
har en ulydig hund, som han vil hævde er meget bedre.
ste jægere sætter deres hund ved siden af sig, på samme side som den går ved fod, så vil jeg anbefale, at man
sætter hunden to meter foran sig, med front mod sig selv. Grunden til at sætte den foran sig, er at man kan have
øjenkontakt med den, og ikke bare se den, men også se dens reaktion i forbindelse med afgivelse af skud. Hunden
skulle jo nødigt opdage, at ejeren er mere optaget af vildt og skydning, for i et upåagtet øjeblik at knaldapportere.
mærksomheden rettet mod hunden. Du bør bruge samme teknik, når du skyder fra post, som når du skyder over
hunden i søget. Tag det roligt, knæk geværet, og vent lidt med at sende hunden. Er det en varm post, hvor der vir-
kelig sker noget, gør du klogt i ikke at apportere undervejs. Du kan nemlig ikke både føre hund og skyde, så en af
delene vil blive noget kludder.
Det viser hunden, at du stadig er den, der bestemmer, og at der stadig gælder en regel om, at ikke alt vildt skal ap-
porteres af hunden.
Andre hunde, som er helt umulige, og måske vil friste din
egen hund til at søge stort, prelle vildt o. lign. Der kan på no-
get jagt være meget råberi og meget skydning, og begge dele
virker ophidsende på hundene, og det er i øvrigt som oftest
unødvendigt for at afvikle jagten.
kan se hunden, måske endda med meget vildt, og der kan
være terrænforhold, som provokerer din hund til at søge for
langt frem, f.eks. en majsmark eller en såt med graner, hvor
bunden kan være helt åben, så hunden bare spæner af sted.
merater med ældre og mere rutinerede hunde, som vil drive,
hvis du synes, at det er uhensigtsmæssigt for din nye hund.
Hvis det hele bliver lidt for meget, er det ingen skam at koble
hunden, eller sætte den i bilen. Tænk på, at du har cirka otte
års jagtsæsoner foran dig sammen med din nye hund, så der
er god grund til at tænke sig om i hundens jagtsæson