der ikke andet at gøre end at
vente, til hun dukkede op igen
af sig selv. Jeg bryder mig
overhovedet ikke om at se
vildtet blive drevet formåls-
løst og hæsblæsende rundt i
skoven, og det var faktisk alt
sammen noget, som gjorde,
at jeg i virkeligheden ikke
rigtig nød at være på jagt. Jeg
var jo ikke rigtig tilstede i
naturen, når jeg det meste af
tiden bekymrede mig om min
hund. Det var på inden måde
sådan, jeg havde tænkt, at
min dyrebare fritid skulle
spenderes.
de og boede jeg i København. Tikka opholdte sig hos mine forældre, og jeg hentede hende, når jeg enten skulle
træne eller på jagt. Jeg havde planer om at overtage mine bedsteforældres landejendom, når jeg var færdig med
hovedstaden, og jeg glædede mig til at kunne dyrke jagten lige så meget, som dengang jeg var en stor dreng, der
dagligt sejlede rundt på fjorden i min skydepram.
faktisk også bestilt to nye jagthundehvalpe, som begge flyttede ind på landejendommen samme dag som jeg selv.
Nu skulle storbylivet skiftes ud med jagt og natur, og hunde skulle fylde meget i min dagligdag.
De næste par år ændrede mig som jæger
på. Omdrejningspunktet for mig blev, at dem, der kom på jagten, fik kvalitetsoplevelser, de ville huske, og samtidig
ønskede jeg, at fuglene, som jeg nu havde indgående kendskab til, helst skulle ende med at få hovedrollerne i så
mange fuldendte jagtsituationer som muligt. Det er selvfølgelig en meget individuel betragtning, men har du ople-
vet noget i stil med det, jeg indledte med her, er jeg sikker på, du forstår mig.
mødte personer med jagthunde, som virkelig kunne imponere enhver, og det blev tydeligt for mig, hvor meget
hundene egentlig fylder på jagterne, og på godt og ondt har indflydelse på hele oplevelsen af jagt med haglbøsse.
havde været. Hunde, der som min egen, bare løb rundt på egen hånd og drev fugle ud til højre og venstre, for det
meste uden nogen form for samarbejde med førerne. Eller såter med få fugle, hvor ingen fik skudchance, fordi hun-
dene sjældent leverede. Fra tid til anden blev der skudt til fugle, der ikke blev samlet op, fordi hundene bare ikke
var til at kalde ind for at apportere, når det virkelig var nødvendigt, som f.eks. på en løber. Alt sammen med dårlige
eller intetsigende oplevelser til følge og for mig som 'fritidsskytte' nedslående.
som er foregået i ro og mag, jeg husker bedst.
egne og andres hunde, jeg nyder at tænke på. De to hvalpe, jeg købte samtidig, fører jeg i dag på jagter, hver week-
end hele sæsonen igennem. Forrige sæsons bedste oplevelse står min nu fireårige springer spaniel for. Det var en
såt på en godsjagt med RIGTIG mange fugle. Jeg fik til opgave at drive denne såt alene, og alt klappede perfekt. Jeg
oplevede her, at min hund måske havde 60 perfekte flush og var fuldstændig i hånd og stoplydig hele vejen. Her fik
jeg virkelig set på nært hold, hvordan min hund reagerer, når den har fugl i næsen. Jeg har da også haft den store
glæde at kunne skyde et par fugle over hende selv i områder, hvor der ikke er sat fugle ud.