Hund & Jagt - Nr. 2 (Januar 2014) Page 14

Jagt på skovsneppe

Tekst & foto af: Niels Egelund Faddersbøll

Haglbøssejægere og måske især dem med interesse for hunde, har altid været fascineret af jagten på denne lille
vadefugl. Mange kalder den en troldfugl. Måske fordi den er svær at finde, og når den letter, sker det helt lydløst, og
den er væk, før man når at tænke sneppe, endsige at afgive skud.

Jagtformen

Selv om rigtig mange jægere har held til at skyde en sneppe på selskabsjagt, så er det vel mest korrekt at sige, at
rigtig sneppejagt foregår med en eller to jægere, altid med en dygtig sneppehund. Jagten er spændende og meget
intens. Ofte skal der jages i rigtig meget terræn, som ikke altid er let fremkommeligt, og man skal være klar hele
tiden. Her er ikke tid til at se vildtet i god tid eller til at planlægge sit skud.

Når sneppen rejser, så er den der i et kort øjeblik, og dens flugt er stille og ofte i zig zag, så det kræver en vis hurtig-
hed at nå at få overblik over sikkerheden og afgive et skud. Derfor er denne form for sneppejagt også at foretræk-
ke, frem for selskabsjagt, hvor mange af skudchancerne kan være risikable i forhold til de andre jægere.

Terrænet

Snepperne raster ofte i skov, gamle tørvemoser, birkemoser og lignende steder. Næsten altid findes sneppen i et
fugtigt område og tit i lave buske og skrub. Sneppen er jo både i Danmark som ynglefugl, men kommer også forår
og efterår som trækfugl.

Om efteråret kommer trækket, når der bliver koldt i det nordlige Skandinavien, og dette træk har lagt navn til be-
grebet sneppefald.

I den periode som kan svinge med vejret, men som oftest er november og december, er de inkarnerede sneppejæ-
gere på jagt ofte, hvis ikke hele tiden.