Hund & Jagt - Nr. 2 (Januar 2014) Page 15

Hundene

Sneppejagt har næsten altid foregået med stående hund. Men i virkeligheden er sandheden, at nogle hunde, ståen-
de eller ikke stående, er rigtig gode sneppehunde, og nogle mindre gode. I de senere år er der mange sneppejæge-
re, som med stort held jager med mere kortgående hunde som spaniels.

Det passer godt til jagten i det tætte terræn. Mange sneppejægere har brugt klokke på hundene, så de kunne høre,
når de havde stand. Jeg har tit hørt udtalelser fra jægere om hunde, som ikke vil apportere snepper. Det har jeg
aldrig oplevet. I mine næsten 40 år med jagthunde, har jeg endnu aldrig haft en hund, som ikke spontant apporte-
rede sin første sneppe.

Skydningen

De fleste skud til snepper er snupskud. Kun sjældent er der tid til at følge fuglen og afgive et kalkuleret skud. Til
gengæld er det spændende, og der kan ikke være tvivl om, at sneppejagt er rigtig jagt, der stiller krav til både hund
og jægers årvågenhed. Sneppen er på ingen måde skudstærk, så træffer man fuglen, kan den også findes.

Resultatet

Mange moderne jægere vil måske mene, at resultatet ikke står mål med anstrengelserne. Men man kan også være
mange gange på bukkejagt uden at skyde en buk, og sådan er det også med sneppejagt. Ikke blot kan de være svæ-
re at finde, men også svære at nedlægge.

Statistik

Der nedlægges årligt i Danmark cirka 34.000 skovsnepper.

Min egen erfaring

Nu handler jagt jo også om smag, og jeg nyder at være alene på jagt med hunde-
ne. Er vi flere på jagt, så har vi den samme passion for at jage over hundene. Jeg er jo
tosset med at jage med hund og har huset fuldt af cocker spaniels.

Som mange andre har jeg haft held til at nedlægge snepper på selskabsjagt, men jeg har p.t. mulighed for at jage på
egen jagt med gode forhold for rigtig sneppejagt. Så lige så tit vi kan, skal vi af sted og prøve vores held på snepper-
ne. I år har jeg både jaget med voksne og rutinerede hunde, men også med en helt ung hanhund.

Denne sæsons snepper

Den første sneppe skød jeg i oktober. Jeg var inviteret af min jagtkammerat præsten, som også har cocker spaniels.
Jagten foregår på hans families ejendom, og vi gik bare en tur med hver vores hunde rundt i kanterne, for at se om
vi kunne skyde en fasan eller en hare.

Vi var ikke overvældende godt skydende, men jeg skød dog en høne over min cockertæve Honey, en rigtig god situ-
ation. Efter vores lille tur rundt på reviret foreslog præsten, at vi tog hen i den nærliggende skov, hvor de på sel-
skabsjagt havde set snepper. Det skulle vi lige kunne nå, inden frokosten med familien, noget optimistisk, men det
skulle prøves.

Straks vi slipper hundene, støder hans cocker Heidi en sneppe, som han ikke når at skyde til, og lidt efter en mere,
som han skyder til. Sneppen smider sig i en nærliggende hegning, og vi går efter den. Måske er den ramt, og ellers
kan den måske bringes for skud igen.

Jeg starter med min unge cocker Monty, og ret hurtig markerer han og rejser sneppen. Han sætter sig fint i opfløjet
og jeg skyder sneppen. Apporteringen bliver interessant fordi der er en masse fældning og store kvasbunker at for-
cere. Her får jeg et glimt af en hund som bare kommer i nærheden af nedfaldsstedet og udreder færten og leverer
fuglen korrekt. Oplevelsen smagte af mere jagt, men udsigten til at komme for sent til familiefrokosten, satte en
stop for yderligere sneppejagt.

Den sjette og sidste skovsneppe

i sæsonen