background image
6
Evnen til at reproducere egne evner
Der er ingen tvivl om, at det første skridt
i retningen af at få succes som op-
drætter, er at bruge de allerbedste avls-
hunde i sin avl. Det i sig selv er dog ikke
nogen garanti for, at hvalpene bliver af
samme kvalitet som forældrene. Der er
nemlig stor forskel på tophundes evner
til at reproducere deres egne kvaliteter.
En de mest almindelige måder at vælge
en god hvalp på, er at købe en hvalp
efter en virkelig god hund, man har set
på jagt eller markprøve. Men i virke-
ligheden burde man jo se, om man ikke
kunne få en hvalp efter dens forældre,
altså en hvalp avlet på det samme avls-
koncept, som den hund man har forel-
sket sig i.
Nu er det jo sjældent muligt, og det er
da også en god metode at bestille en
hvalp efter en avlshund, som har vist sig
som en enestående god jagthund. Det
spændende her er, hvis hunden ikke har
avlet før, fordi man jo så kun kan håbe
på, at den kan videregive sine egne kvaliteter til hvalpene.
Nogle avlshunde videreavler deres egen kvalitet, og andre avler hunde af mindre kvalitet end sig selv, mens disse
hunde så senere kan vise sig at reproducere den oprindelige kvalitet, hvis de bliver brugt i avlen. Det er altså ikke
kun individets kvalitet, men også dens evner til at nedarve disse, og den evne kan man kun se ved at kigge på dens
afkom.
Fejl og fortrin
Her er der tale om et utroligt vigtigt punkt i hele hundeavlen, nemlig vurderingen af avlshundenes fortrin og fejl.
Der er ingen tvivl om, at det er i denne vurdering, at der kan lægges grunden til noget stort, eller også til en kata-
strofe. For at kunne vurdere sit avlsmateriale kræves der for det første indsigt i avl, og for det næste indsigt i de
kvaliteter der er vigtige for netop den jagthunderace, man beskæftiger sig med.
Er man førstegangsopdrætter, kan man starte med at spørge sig selv, hvad ens egen hund kan tilføre racen. Hvis
ikke hunden er af enestående kvalitet rent jagtmæssigt, og samtidig fri for jagtlige fejl, så var det måske bedre ikke
at tage et kuld hvalpe på hunden. Glem alle argumenter om at det kunne være sjovt og hyggeligt, eller at det er
godt for hunden at få et kuld hvalpe.
Nej, husk på at hvalpene bliver solgt til jægere, som skal have dem i 10-12 år, og som ikke bare kan skifte dem ud,
hvis ikke de er gode nok. Søg eventuelt rådgivning fra en mere erfaren opdrætter og brug kun en hanhund af abso-
lut topkvalitet. De fortrin, man skal se efter, er ikke helt ens fra race til race, men hunden skal som udgangspunkt
have et godt temperament overfor både børn og voksne mennesker, og andre hunde selvfølgelig.
Den skal være intelligent og rimelig let at dressere. Den skal som en jagthund jage med både energi og stil i alt slags
terræn og være helt stille under jagtudøvelse. Den skal være en god vildtfinder og en god apportør både fra land og
vand og frem for alt apportere alt vildt med silkeblød mund. Den skal kunne forholde sig roligt, når det kræves, men
også kunne markere vildt der bliver skudt og bringe det hurtigt.
Den skal kunne skelne mellem fært af levende og anskudt vildt, og kunne følge fod af og bringe en anskudt fasan
eller and. Alt i alt en ordentlig mundfuld, men ikke mere end man burde kunne sige ja til, før ens hund skal indgå i
avlen. De fleste jagthunderacer har avlsvejledende prøver, typisk markprøver, som kan give en indikation af hun-
dens evner, og det er en god ide både at få afprøvet sin egen hund, samt at vælge hanhund ud fra disse kriterier.