Hund & Jagt - Nr. 2 (Januar 2014) Page 9

HUNDENS FØRSTE JAGTSÆSON

Tekst & foto af: Niels Egelund Faddersbøll

Jagt skal der til

Når en hund er købt til jagt, så skal den også med på jagt. For det første fordi det jo ikke giver nogen mening at have
en jagthund, og så ikke bruge den på jagt, og for det andet fordi det kun er med jagterfaring, at hunden kan udvikle
sine jagtlige evner. Der er altså ingen tvivl om, at hunden skal med på jagt. Det vigtige spørgsmål er, hvornår og
hvordan.

Først og fremmest skal hunden have en vis alder for rent modenhedsmæssigt at kunne klare de indtryk og fristelser,
som jagten vil byde på. De fleste hunde er ikke klar, før de er cirka halvandet til to år, og selv i denne alder er hun-
den ikke klar til alt slags jagt.

Dernæst skal den være trænet ordentligt, ikke bare i grunddressuren, men også i jagtdressuren, og helst skal den
være trænet fornuftigt, under omstændigheder der ligner jagt mest muligt. Endelig er det vigtigt, at hundens første
jagtoplevelser foregår under rimelig kontrollerede forhold. Det er ikke nogen god idé at lade den nye hund have sin
debut på en større selskabsjagt. Her er der mange jægere, mange hunde, og hvad værre er meget vildt og meget
skydning. Det kan selvfølgelig gå godt, men sandsynligheden for, at det går galt, er endnu større.

Start hellere på en mindre jagt, hvor du selv, eller måske en god jagtkammerat som har lidt hundeforståelse, kan
bruge et par timer på jagt med den nye hund. Her kan du føre din hund, ganske som du plejer under træningen, og
der er ikke andre, måske ulydige hunde, eller råben og tumult, der kan få din nye hund til at miste koncentrationen.

Hvis du er heldig, kan du og hunden
få en eller to gode vildtsituationer.
Hvis hunden opfører sig ordentligt og
respekterer vildtet, så skyd, eller lad
din jagtkammerat skyde. Tag det helt
roligt, knæk geværet, og send hun-
den på apporteringen. Dette er den
færdige pakke med søg før skuddet,
rejsning og respekt af vildt, og en
afsluttende apportering. Lykkes det,
så bør du være en glad mand. Selv-
om alt går godt på den første jagt,
skal du ikke overdrive.

Det er bedre at slutte med en frisk
hund, der koncentrerer sig, og ikke
mindst med en eller to gode situatio-
ner, end at fortsætte, til noget går
galt.

At føre hund på jagt

Alt for ofte ser man jægere komme med deres hund i snor, hvor snoren er den eneste forbindelse imellem dem.
Når jagten går i gang, så slippes hunden, som jager for sig selv, og ejeren koncentrerer sig om sin skydning, eller om
det sociale samvær med jagtkammeraterne. Det er ikke helt optimalt, og bortset fra at være irriterende, så kan man
være sikker på, at det vil udvikle sig til at blive værre og værre.

Det er langt bedre at tillægge sig nogle gode vaner, der kan bevare hundens træningstilstand, så den fungerer på
samme måde på jagt, som den gjorde under træningen.

En jagthunds første jagtsæson kan få afgørende betydning for dens fremtidige karriere som jagthund.

Hvis hunden er ordentlig forberedt, altså ordentlig trænet, og ejeren bruger den med omtanke den første sæson, så
kan både ejeren og hunden se frem til mange års gode jagtoplevelser.

På den anden side, hvis hunden ikke er trænet ordentligt, og ejeren alligevel kaster den hovedkulds ud i det sla-
raffenland, som jagt jo er for en jagthund, så bryder måske alt dressur og alle regler om god opførsel sammen, og
hund og ejer får formentlig et anstrengt forhold til deres fælles færden på jagtens stier.