sneppen lidt bagved til højre for mig med sin cocker Chrissie. Jeg får bare et glimt, da sneppen kommer forbi mig og
frem i terrænet og når lige at kaste et skud efter den. Som heldigt er, pakker sneppen i skuddet, og min kammerat
Bent, som går på den anden side af en å, henter sneppen med sin cocker Cosy.
Jack, og han rejser en sneppe, som går ud til venstre. Heldigvis er jeg noget foran dem, der går og driver gærdet til
venstre, så jeg har frit skud, og sneppen pakker i skuddet. Jack, som trods sine næsten 10 år stadig sidder i skuddet,
bliver sendt og henter sneppen i bedste stil.
en del fasaner. Pludselig flusher hun sneppen, som går ud til siden. Et snupskud og fuglen er nede. Her blev appor-
teringen rigtig interessant, for der var meget fært og flere fasaner i området. Men hunden har en rimelig markering
trods det høje terræn og er hurtigt i området. Hun kommer tilbage mod mig en gang, og jeg stopper hende og sen-
der hende ud igen, og hun bringer en sprællevende sneppe.
går med hver vores cockere. Vi går efter snepper og måske en gammel kok. Jeg har både Honey og min unge han
Monty med. Jeg går langs en dæmning i rigtig vådt terræn med masser af buskads. Monty markerer tydeligt og går
frem og rejser en sneppe. Han sidder fint i skuddet, og jeg skyder et enkelt skud, og sneppen forender i knaldet.
Monty bliver sendt og laver en fin apportering. En rigtig fin og klassisk situation, som jeg er rigtig glad for.
jo lang, fra d.1.10 til d.31.1. I skrivende stund er vi i starten af januar. Indtil nu er det blevet til 5 snepper, men der
er næsten en måned endnu, og allerede i morgen skal vi på sneppejagt igen.
samme buttede kropsform som ringduen, men er lidt mindre. Den har relativt korte ben og et langt næb, hvis spids kan åbnes,
når den søger efter regnorme i jorden. Hele kroppen er brunspættet, hvad der yder den en fremragende beskyttelse, når den
trykker sig i skovbundens visne løv. Øjnene sidder langt tilbage på hovedet, hvad der gør det muligt for den at se hele horison-
ten rundt, og dens bagudrettede syn er faktisk det bedste. I parringstiden overflyver hannerne i skumringen trætoppene, mens
de "knorter" og "pister" for at finde en mage. Når en hun giver sig til kende i en lysning, slår hannen sig ned, og der udspiller sig
et langvarigt parringsspil, hvorunder de to fugle bl.a. kredser om hinanden med halerne vidt udspilede, så de hvide fjerspidser
danner en halvcirkel. I ynglesæsonen søger skovsneppen føde i skovbunden om dagen, og de overnatter i en lysning i skoven,
mens de om vinteren hviler i skoven i dagtimerne og om natten søger føde på de omkringliggende marker, hvor regnormene
på denne årstid befinder sig i de øverste jordlag.
øer i det østlige Atlanterhav, bl.a. De Kanariske Øer. I Europa er skovsneppen talrigest i Skandinavien. Den er udbredt på De
Britiske Øer og Central- og Østeuropa og forekommer spredt i Vest- og Sydeuropa. I Danmark er skovsneppen mest almindelig i
Østdanmark, mens den optræder fåtalligt som ynglefugl i Vestjylland. De tre største ynglelokaliteter ligger i Læsø Klitplantage,
Rold Skov og Grib Skov. Den foretrækker løvskov med fugtige partier, hvor hunnen søger hen, når ungerne er klækket.