background image

14
Det frivillige team guides ind i en professionel uddannelsesinstitution, hvor det
kræver en god atmosfære og en respektfuld tilgang til det professionelle system.
Det kræver ledelsesansvar, at få alle i gruppen til at indgå i sociale relationer, hvor
de ikke som frivillige har ledelsesansvar. Flere i gruppen har i arbejdslivet været
ledere og selvstændige. Det har været en ledelsesudfordring, at tage styringen over
kompetente erhvervsledere. Dette er lykkes og morfar gruppen har udviklet et solidt
netværk og sammenhold. Uden ledelse var udfordringen med frivillige på
Ungdomsskolen blevet for stor og fundamentet for arbejdet mellem parterne ikke
skabt.
Det har også været vigtigt at give gruppen indsigt i ungdomsskolens unge. Vi har
brugt skolens personale til at fortælle om de forskellige gruppers unge og deres livs -
og uddannelses udfordringer. Dog er udgangspunktet i arbejdet altid, at alle unge er
forskellige og det enkelte unge menneskes livshistorie er personligt. Det er den unge
som sammen med det professionelle personale definere den frivilliges personlige
opgave. Projektleder og personalet samarbejder om det videre forløb og
mødeaktiviteter.
Fremtidens indsats områder:
Det er vigtigt for projektet, at vi får flere medlemmer. Vi ønsker et optag af nye, som
det er foregået hidtil. Løbende tilgang. Det giver gruppen mulighed for på en god og
solid måde at integrere de nye medlemmer.
Vi satser på at gå udenfor fagbevægelsens efterlønsgrupper og vil bruge pressen og
det lokale foreningsnetværk. Vi vil opstille boder i gågaden og være aktive til
forskellige aktiviteter i byen.
Når volumen i projektet kan bære det, vil vi styrke samarbejdet med VUC og Campus
Vejle. Der er stor efterspørgsel efter gode morfædre /mormødre. Vi har ikke haft
medlemmer nok til at klare efterspørgslen.