background image

20
Videreformidling:
Industriens Fond har givet midler til at videreformidle projekt morfar til andre
kommuner i landet.
Projekt morfar m/k var inviteret af Undervisningsministeriet april 2012.
Projekt morfar blev inviteret ind til Dr. Aftenshowet september 2012.
Projekt morfar har været i den lokale avispresse, VAF, lokalradio og P4 og TV
syd.
Projekt morfar har været i fagblade, 3 F, FOA, Statspensionisten og Ligeværd.
Projekt morfar har haft stor artikel i Politikken.
Projekt morfar har haft stor artikel i Ungdomsskolebladet og har plads på US-
centerets hjemmeside. Formidling til alle ungdomsskoler i landet.
Vi blev inviteret til årets Innovationsmesse i København, hvor vi havde en
stand.
Den 12. december 2012 afholdt projektet en konference, hvor mange
interessenter var inviteret. Der kom 65 gæster som viste stor interesse. Der
var politikere tilstede og Karen Klint folketingsmedlem fra Vejle var en af
dagens foredragsholdere. Vi ville gerne have haft flere virksomheder tilstede.
Det positive var Ungdomsskolernes tilstedeværelse. De var aktive under
konferencen og yderst interesserede. Flere Ungdomsskoler har efterfølgende
taget kontakten.
5 Ungdomsskoler er allerede i fuld gang med Projekt morfar i deres
kommune. ( Herning, Skive, Kolding, Horsens, Odense). Andre kommuner og
ungdomsskoler har henvendt sig og arbejder nu for at starte lignende projekt i
deres kommune.
Vi har holdt oplæg hos FOAs hovedafdeling i Kallundborg, Bilakademiet i
Århus, alle faglige organisationer i Vejle, Ungdomsskolerne i de fem byer og i
Århus.
Vi er i gang med at få lavet en ny brochure til uddeling. Her fremgår det
tydeligt, at vi er hovedorganisation.
Vedlagt lille samling af avisartikler og en evalueringsfilm.