Projekt Morfar afslutningsrapport Page 3

uddannelse blevet mindre og mindre. Da jeg var 15 16 var der brug for alle uanset baggrund - bare de
kunne gøre noget.

Ja - men det er at være med du kan ikke redde hele verden men du kan være med til at gøre en forskel
for en eller to unge, eller være med til at være dette netværk være med til at diskutere. Hvad er det man
gør? Hvordan angriber vi dette her? de fleste af dem vi møder er af anden etnisk baggrund de står jo
altså som Moses ved det Røde Hav. ..... Vedkommende skal vide at jeg er der ..... Nogen aner ikke hvad det
er som foregår og nogen kan slet ikke lide hvad det er som foregår derfor holder de en afstand. De har brug
for nogen til at forklare hvad det er de underviser i på en teknisk skole - hvad det er han mener med det
han gør. Jeg har en ung mand. Han hedder Ahmet. Jeg har haft ham en måned - men jeg har jo fornemmet
at han ikke har opdaget at han er kommet et nyt sted - at han er begyndt på en erhvervsuddannelse at
han er startet i et nyt stadie af hans liv han skal være tømrer. Det er der de kører galt. Det er der de
dropper ud. Så er der lærerne bliver frustrerede. De siger "Jeg gider dem ikke!" - det er både direkte og
indirekte samtidig er praktikpladssituationen ikke for god. hvis du så ikke har et netværk og du har et
forkert navn så er det op ad bakke og samtidig med at han ikke selv tror på det. .....

Leif siger også noget vigtigt om det sociale i projektet og om ledelse af "Morfar m/k", hvilket også går igen i
de øvrige interviews:

Der er nogen der skal træffe en beslutning - så man har noget at holde fast i, det er vigtigt hvem der er
lederen, hvilket jeg har det fint med og jeg har det også fint med at være sammen med gruppen af
morfædre trods det at vi jo spænder vidt både med baggrund, men også som personer. ....

Organiseringen er hammer vigtig - det er fedt med den entusiasme der er lagt i det (fra lederens side), som
smitter af på os (Morfædre). Det er jo ikke raketvidenskab men et eller andet sted er man jo også nødt til
som deltager at lave sin egen dagsorden og vide med sig selv hvorfor man er her. Jeg er jo gået ud af 7.
klasse tilbage i 1962 63. Det går bare ikke i dag.

Generelt må man sige at der er en stor tilfredshed med at deltage i projektet. Alle (unge og gamle) lægger
vægt på vigtigheden af den gode relation, at der er tillid unge og "morfar m/k" i mellem. De unge fortæller
at deres "Morfar m/k" er kompetente. Til gengæld er det meget forskellig, hvad der er for temaer, som er
prioriteret og som er det der arbejdes med. Ledelsen bliver rost. Ligesom man lægger vægt på det gode
sociale fællesskab i projektet.

Spørgeskemaundersøgelse:

Med udgangspunkt i formål og beskrivelse af indsats har vi udfærdigede 25 udsagn/spørgsmål, som vi bad
Morfædrene m/k om at svare på.

Hensigten med spørgeskemaundersøgelsen var at få et indtryk af hvilken enighed morfædre de havde med
i projektet og om der er var spørgsmål som bør have et særligt fokus med henblik på en vurdering af
projektforløbets kvalitet og om der kan peges på særlige indsatsområder, som kan bruges for en fremtidig
indsats for målgruppen.