SEPTEMBER 2022 23 Sådan kan du spare på brændstoffet Med de markante stigninger på benzin og diesel er det blevet ekstra værdifuldt at vide, hvordan du kører mere økonomisk og dermed sparer på brændstoffet. Der kan faktisk være meget at hente så du kommer længere på literen. 1) Accelerer roligt men friskt. Træd blødt på speederen på en måde, så du hurtigt opnår den fart, du ønsker. Spring evt. et gear over og kom hurtigt op i højest mulige gear. 2) Kør i så højt gear som muligt. Når du er oppe i fart, vil det højeste gear typisk være, når motoromdrejningerne er på mellem 1000 og 2000 omdrejninger/minut. Lyt til motoren og skift til et højere gear, så snart motoromdrejningerne kan klare det. 3) Hold afstand. Det gør det lettere at følge trafikken glidende. 4) Se langt frem i trafikken. Tilpas hastigheden, så du træder mindst muligt på speeder og bremser. Ved jævn hastighed vil nogle motorer slå en eller to cylindre fra. 5) Giv gas ned ad bakke, hvis det umiddelbart efter går opad igen. Ellers lad bilen rulle. 6) Begræns hastigheden. Luftmodstanden er den største energiforbruger, og modstanden stiger med hastigheden. Forøger du hastigheden fra 110 til 130 km/t kan det typisk give en stigning i forbruget på 20%. 7) Undgå unødvendige og hårde opbremsninger. Slip foden fra speederen i god tid, før du når et rødt lys. 8) Sluk motoren, når du ikke kører. Kan motoren slukke automatisk, når du holder stille, så benyt det. Hold aldrig stille mere end et minut med motoren kørende. Kør, så snart du har startet motoren. 9) Tjek dæktrykkene. Hjulenes rullemodstand mod vejen øges betydeligt, hvis dæktrykket er for lavt. Find det korrekte dæktryk i instruktionsbogen og tjek en gang om måneden. Er dit dæktryk 0,5 bar for lavt, stiger dit benzinforbrug med to til tre procent. 10) Dæmp elforbruget. Brug aircondition med omtanke. Sluk el-bagrude, når der ikke er brug for den. 11) Kør ikke med tagbagagebærer, hvis du ikke bruger den. 12) Kør ikke med overflødig vægt i bilen. bon us 9% Uden tilsat sukker bonus boo k nu 10% Gratis opskrifter til dig! EASIS har et stort univers af opskrifter på easis.dk. Her kan du finde inspiration til alle dagens måltider. Både det søde og det salte. Prøv fx Hvid chokolademousse med lakrids. På easis.dk kan du købe de tilhørende EASIS produkter med 10% bonus. God fornøjelse. Gør dine indkøb på easis.dk