34 SEPTEMBER 2022 BONUS 10% De fleste er stamgæster, selvom der selvfølgelig også kommer nye til hvert år. Når jeg kigger ned over navnene på bookinglisten, ved jeg hvem mange af dem er. Og det er jo hyggeligt. JONNA JEPSEN Oplad bilen mens du selv lader op På med vandreskoene eller cykeltøjet. Og så ud i det blå. Og grønne. På opdagelse i den fantastiske nordjyske natur, der omgiver Grønnestrand Feriecenter, som ligger midt i en kæmpe lyngplantage 200 meter fra Vesterhavet ved Jammerbugten. Du kan booke dit 2023-ophold allerede nu. Mange gæster kommer igen Og lige præcis variationen, roen og freden i naturen ved feriecenteret, kombineret med masser af muligheder for udflugter, hvis man vil kører lidt efter det, mener Jonna Jepsen er forklaringen på, at mange gæster vender tilbage. „De fleste er stamgæster, selvom der selvfølgelig også kommer nye til hvert år. Når jeg kigger ned over navnene på bookinglisten, ved jeg hvem mange af dem er. Og det er jo hyggeligt,“ konstaterer inspektøren på Grønnestrand Feriecenter med tilfredshed. Og på klingende nordjysk. D a F-bladet ringer første gang til Grønnestrand Feriecenters travle inspektør, Jonna Jepsen, er hun ikke lige i nærheden af sin mobiltelefon. Den kom ikke med i farten, da elektrikeren pludselig dukkede op. Han bliver sat i gang med at reparere en tørretumbler i fælleshuset, og 5 minutter senere ringer Jonna Jepsen tilbage. Forbrugsforeningens feriecenter ligger ved Vesterhavet i det nordvestlige Jylland, midt i uberørt og beskyttet bakket hedelandskab med en rig fauna af rådyr, småfugle, kæmpestore ørne og mange andre dyr i luft, vand og lyng. Men heldigvis ikke overvældende mange af arten homo sapiens. Stress af i flot natur „Vores gæster er glade for, at området ikke er fyldt med sommerhuse og alt det, der følger med. De er her først og fremmest fordi, der ikke er en masse ting, man kan lave. De kommer for de afstressende gå- eller cykelture i naturen. Ved stranden, som vi jo har lige i nærheden, eller oppe i skoven i Svinkløv Klitplantage,“ fortæller Jonna Jepsen. „De voksne, i børnefamilierne vi har på besøg, er ofte godt tilfredse med, at der ikke engang er en kiosk i nærheden. For så skal de ikke hele tiden hives i armen af små utålmodige familiemedlemmer, som vil derhen.“ Indkøbsmuligheder er der dog nok af, hvis man tager cykel eller bil i brug. Købstaden Fjerritslev ligger 8 km væk. En god handelsby med adskillige dagligvarebutikker, slagter og hele to bagere. Og vil man lidt længere er der Thisted, Hjørring og Aalborg. Eller de hvide strande ved Blokhus og Skagen længere nordpå. Godt nyt til gæster med elog hybridbiler Der er nu tre ladestandere på feriecenterets parkeringsplads. Når du bor på Grønnestrand, kan du lade bilen op til beboerpris. Og strømmen er selvfølgelig grøn. Den kommer nemlig fra Grønnestrand Feriecenters eget solcelle-anlæg. B ON USI N FO Du kan booke dit 2023-ophold på Grønnestrand Feriecenter allerede nu og optjener 12% bonus, når du betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen. Book direkte på feriebolig.fbf.dk