På lidt længere sigt er udviklingen i dansk erhvervslivs økonomiske aktiviteter i og med BRIKS-landene endnu tydeligere. Figur 1 viser, at Kina sammen med Sverige er det land, hvor de danske økonomiske aktiviteter er vokset mest siden 2000, mens Brasilien og Rusland er at finde blandt de lande, hvor omfanget af de økonomiske aktiviteter er vokset henholdsvis femte og sjette hurtigst. Også Indien og Mexico er at finde blandt de tyve lande i verden, hvor dansk erhvervslivs økonomiske aktiviteter er vokset mest siden 2000, mens udviklingen i dansk erhvervslivs økonomiske aktiviteter i de resterende Next Eleven-lande og Sydafrika har været mere begrænset. Bemærk at detaljerede data vedrørende datterselskaber ikke er tilgængelige før 2007, hvorfor Figur 1 alene er baseret på data for samhandel og direkte investeringer. Det kan bevirke mindre uoverensstemmelser mellem afbildning af udvikling i landescores i Figur 1 sammenlignet med i Tabel 4 (de seks målestokke er dog relativt stærkt korrelerende med hinanden). Figur 1 · UDVIKLING I OMFANG AF ØKONOMISK AKTIVITET I OG MED DANMARK FRA 2000 TIL 2010 Kilde: Copenhagen Capacity baseret på data fra Danmarks Statistik (KN8Y), Nationalbanken (DNDIRA, DNDIRA2) og OECD (GDP deflators: imports of goods and services, exports of goods and services og gross fixed capital formation) og oplysninger fra Det Internationale Transport-arbejderforbund (ITF) (Flags of Convenience Blacklist) og Den Internationale Valutafond (IMF) (Offshore Financial Centers). BRIKS-landene fremhævet med grøn. Next Eleven-landene fremhævet med rød. Lande med bekvemmelighedsflag og/eller skattefordele nedtonet med grå. Se Tabel 10 for oversigt over anvendte landekoder. ERHVERVSLIVETS FLYBEHOV · 05.10.2012 · © COPENHAGEN CAPACITY 16