Ligeledes foregik mellem halvdelen og tre-fjerdele af al økonomisk aktivitet ind og ud af Danmark i 2010, målt på samhandel, direkte investeringer og datterselskaber, med lande i Nord- og Vesteuropa, mens en tiendedel af den økonomiske aktivitet foregik med lande i henholdsvis Nordamerika og Øst- og Sydasien tilsammen. De mest attraktive lande for dansk erhvervsliv målt på omfanget af økonomisk aktivitet er Sverige, Norge, Tyskland, England og USA. Omfanget af den økonomiske aktivitet med BRIKS-landene Kina, Brasilien, Rusland og Indien er imidlertid kraftigt stigende. KIM BEK, UDVIKLINGSDIREKTØR I COPENHAGEN CAPACITY “Der er betydelige gevinster ved at sikre vores virksomheder de flyruter, de har brug for. Det er uomgængeligt. Og det gælder ikke kun danske virksomheder. Det gælder også de udenlandske virksomheder, der allerede er i Danmark, eller som overvejer at investere i og etablere sig i Danmark. Noget af det første, de ser på, er infrastruktur og adgangen til resten af verden i form af flyruter med hyppige afgange til de rette destinationer.” Kigges der på den konkrete udvikling i udbuddet af internationale flyruter har antallet af internationale ruteflyvninger fra Danmarks fire største lufthavne været støt stigende de sidste tyve år, når der ses bort fra de negative effekter af løbende SAS-omstruktureringer og Sterling Airlines konkurs i 2008. Københavns Lufthavn i Kastrup er ikke desto mindre stadig den eneste danske lufthavn, som tilbyder direkte flyforbindelser til destinationer uden for Europa, og også inden for Europas grænser er der stor forskel på landenes tilgængelighed fra danske lufthavne. Nye ruter betjenes typisk kun med daglige afgange i det omfang, de går til storbyer i Europa og/eller fungerer som opsamlingsruter for udenlandske flyselskaber. En sammenligning af omfanget af den økonomiske aktivitet i 2010 med antallet af internationale flyvninger til og fra Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg antyder, at især USA, Sverige og Kina er underbetjent med flyafgange. LARS BERNHARD JØRGENSEN, FORMAND FOR GLOBAL ADMINISTRERENDE DIREKTØR I WONDERFUL COPENHAGEN CONNECTEDS STYREGRUPPE OG “Analysen understøtter det arbejde, vi laver i Global Connected og som allerede har bidraget positivt til at åbne ruter til bl.a. Shanghai, Toronto og San Fransisco.” (Global Connected er et nationalt ruteudviklingsprogram med det formål at styrke det eksisterende rutenetværk og tiltrække nye ruter fra internationale gateways på vigtige, økonomiske vækstmarkeder.) ERHVERVSLIVETS FLYBEHOV · 05.10.2012 · © COPENHAGEN CAPACITY 28