En anden gruppe af overvejende ikke-europæiske lande, inklusive BRIKS-landene Brasilien, Rusland og Indien, men med lidt lavere aggregerede landescores, synes også at skille sig delvist ud i bunden af diagrammet. Sammenhængen mellem antallet af flyvninger og de aggregerede landescores er så stærk, at der med en vis 2 rimelighed kan trækkes en tendenslinje i Figur 3. Denne tendenslinje, som forklarer godt 70% af variansen (R ), 6 er vist i Figur 4. Tendenslinjen antyder, at det vitterligt ikke bare er USA og Kina, som er underservicerede i forhold til deres erhvervsmæssige attraktivitet. Det samme gælder i et eller andet omfang den anden gruppe af ikke-europæiske lande med Brasilien, Rusland og Indien, europæiske lande som Sverige og Holland (mange rejser til Sverige foretages dog sandsynligvis med bil eller tog) samt i princippet alle andre lande under og til højre for tendenslinjen. Figur 4 · AGGREGEREDE LANDESCORES SAMMENLIGNET MED ANTAL FLYVNINGER I 2010 Kilde: Copenhagen Capacity baseret på data fra Danmarks Statistik (KN8Y, OFATS4), Nationalbanken (DNDIRA, DNDIRA2) og Eurostat (FATS_G1B_08, avia_painac, avia_paexac) og oplysninger fra Det Internationale Transport-arbejderforbund (ITF) (Flags of Convenience Blacklist) og Den Internationale Valutafond (IMF) (Offshore Financial Centers). BRIKS-landene fremhævet med grøn. Next Eleven-landene fremhævet med rød. Lande med bekvemmelighedsflag og/eller skattefordele nedtonet med grå. Se Tabel 10 for oversigt over anvendte landekoder. Modsat er Norge, Tyskland og England samt alle andre lande over og til venstre for tendenslinjen i en eller anden forstand overservicerede – i hvert fald i forhold til omfanget af dansk erhvervslivs økonomiske aktiviteter i de ERHVERVSLIVETS FLYBEHOV · 05.10.2012 · © COPENHAGEN CAPACITY 25