- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Flash version © UniFlip.com |
3.3
Kvantitativ sammenligning af økonomiske aktiviteter og udbud af flyruter
En kvantitativ sammenligning af antallet af internationale flyvninger til og fra Danmarks fire største lufthavne i 2010 med de beregnede landescores for niveauet af dansk erhvervslivs udenlandske økonomiske aktiviteter samme år (se sektion 2.8) viser en ganske stærk sammenhæng mellem erhvervsmæssig attraktivitet og direkte fremkommelighed. De lande, som der er mange flyvninger til og fra fra/til Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg, er generelt også lande, som har en væsentlig dansk økonomisk aktivitet i form af samhandel, direkte investeringer og/eller datterselskaber. Det gælder i særdeleshed de fire lande, som der var flest flyvninger til og fra i 2010, Tyskland, Norge, England og Sverige, og tolv af de fjorten lande, som opnåede de højeste aggregerede landescores som vist i Figur 3. De eneste to lande blandt de fjorten lande med de højeste aggregerede landescores for niveauet af dansk erhvervslivs økonomiske aktiviteter, som ikke er at finde blandt de fjorten lande med de højeste antal flyvninger, er USA og Kina. Disse to lande er samtidig de eneste to ikke-europæiske lande blandt de fjorten lande med de højeste aggregerede landescores. Figur 3 · AGGREGEREDE LANDESCORES SAMMENLIGNET MED ANTAL FLYVNINGER I 2010
Kilde: Copenhagen Capacity baseret på data fra Danmarks Statistik (KN8Y, OFATS4), Nationalbanken (DNDIRA, DNDIRA2) og Eurostat (FATS_G1B_08, avia_painac, avia_paexac) og oplysninger fra Det Internationale Transport-arbejderforbund (ITF) (Flags of Convenience Blacklist) og Den Internationale Valutafond (IMF) (Offshore Financial Centers). BRIKS-landene fremhævet med grøn. Next Eleven-landene fremhævet med rød. Lande med bekvemmelighedsflag og/eller skattefordele nedtonet med grå. Se Tabel 10 for oversigt over anvendte landekoder.
ERHVERVSLIVETS FLYBEHOV · 05.10.2012 · © COPENHAGEN CAPACITY
24
|