Det er værd at bemærke, at udviklingen i antallet af internationale ruteflyvninger til og fra danske lufthavne de seneste år er sammenlignelig med udviklingen i flere andre lande. Som vist i Figur 2 har omkring hver tredje større lufthavn i Nord- og Vesteuropa oplevet et fald i antallet af internationale ruteflyvninger siden 2006. Det er dog typisk de mindste af de større lufthavne, og lufthavne væsentligt mindre end Københavns Lufthavn i Kastrup, som har oplevet et fald i antallet af internationale ruteflyvninger de sidste fem år – og dette typisk efter at have oplevet en stigning i antallet af flyvninger de forudgående år. En tilsvarende tendens kan genfindes blandt de 5 mellemstore lufthavne i Nord- og Vesteuropa med en størrelse svarende til Billund Lufthavn. Figur 2 · ANTAL INTERNATIONALE RUTEFLYVNINGER FRA NORD- OG VESTEUROPÆISKE LUFTHAVNE Kilde: Eurostat (avia_paoa). Alle lufthavne i Nord- og Vesteuropa med mindst 50.000 internationale ruteflyvninger i 2011 er vist individuelt i figuren. Lufthavne til venstre for lodret linje er større end Københavns Lufthavn i Kastrup målt på antallet af internationale ruteflyvninger i 2011. Antallene af internationale ruteflyvninger til og fra franske lufthavne (Paris, Nice, Lyon) i 2010 er anvendt i stedet for manglende 2011-værdier. Data ikke bredt tilgængelige før 2003. 3.2 Tilgængelige lande og destinationer fra danske lufthavne Selvom antallet af internationale ruteflyvninger til og fra lufthavnene i Billund og Aalborg er støt stigende, giver de udelukkende adgang til andre lande i Europa, og noget tilsvarende gør sig gældende for Aarhus Lufthavn. Som vist i Tabel 6 er den eneste danske lufthavn, som giver direkte adgang til lande udenfor Europa, Københavns ERHVERVSLIVETS FLYBEHOV · 05.10.2012 · © COPENHAGEN CAPACITY 18