- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Flash version © UniFlip.com |
3. Vækstlandenes økonomiske attraktivitet
Dette kapitel præsenterer de seksten BRIKS- og Next Eleven-landes placeringer i et udvalg af internationale ranglister vedrørende vækstbetingelser, konkurrenceevne, implementering og håndhævelse af lovgivning, politisk stabilitet og produktionssikkerhed.
3.1
Kort om ranglister
Der findes efterhånden et utal af organisationer (non-profit som private), der årligt søger at måle verdens landes udvikling og indbyrdes placering inden for en række domæner med relation til det gode, frie og rige liv. Disse årlige ranglister har vundet stor indpas, ikke mindst fordi, de sender et klart og letforståeligt budskab, ofte med indbygget incitament til forbedring. De årlige ranglister har endvidere den fordel – i hvert fald de bedste af dem – at de baserer sig på systematisk og konsistent indsamling og anvendelse af data til at belyse aktuelle emner, der sjældent er dækket fyldestgørende og/eller på sammenlignelig måde af de ”officielle” nationale og internationale statistikbureauer (nogle vil sige, fordi emnerne slet ikke kan måles gyldigt og pålideligt). Når det er sagt, så er brugen af sådanne ranglister til at sammenligne verdens landes udvikling ikke uden problemer. Rangordninger afspejler sjældent den egentlig spredning landene imellem, men skaber automatisk større forskel, hvor lande ligger tæt, og formindsker automatisk forskelle, hvor lande ligger langt fra hinanden. Desuden betyder den udbredte ambition om at inkludere så mange af verdens lande som muligt i undersøgelserne, at de valgte indikatorer tit er relativt grove, fordi de skal være bredt tilgængelige fra sekundære kilder, eller hvor de bygger på direkte spørgeskemabesvarelser, at antallet af besvarelser er relativt begrænset, fordi spørgeskemaundersøgelser er dyre og besværlige at administrere. Anvendt med lidt varsomhed og flere sammen og med fokus på de underliggende værdier frem for rang, tilbyder disse årlige ranglister ikke desto mindre nogle af de bedste kilder, der findes, til information om BRIKS-landenes og især Next Elevenlandenes økonomiske attraktivitet. I de efterfølgende afsnit præsenteres således BRIKS- og Next Eleven-landenes placering på fire af disse årlige ranglister. De fire ranglister er udvalgt efter følgende kriterier: Domæne: Fokus skal primært være økonomisk (dette kriterium udelukker blandt andet Freedom Houses Political Rights og Civil Liberties indeks, FNs
12
KtC: BRIKS og Next Eleven © Copenhagen Capacity
|