- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Flash version © UniFlip.com |
varemarkedets effektivitet og kompleksitetsgraden i erhvervslivets produkter og services. Endelig er Indien ikke overraskende et af de højest scorende lande i forhold til markedsstørrelse og også et af de højest scorende lande i forhold til finansmarkedets udvikling, hvorimod landet, ligesom i Goldman Sachs indeks, scorer under gennemsnittet i forhold til uddannelsesniveau samt i øvrigt infrastrukturens udbygning, makroøkonomisk stabilitet og teknologisk parathed. Det sidste gælder dog navnlig udbredelsen af internet blandt befolkningen og ikke virksomhedernes teknologianvendelse eller adgangen til nye teknologier. Ligeledes er det værd at bemærke, at Indien scorer relativt højt på kvaliteten af universitetsuddannelsessystemet og på kvaliteten af landets højere matematik-, videnskabs- og handelsuddannelser. Værdierne på de to uddannelsesdimensioner trækkes imidlertid ned af lave uddannelsesfrekvenser på grundskole- såvel som ungdomsuddannelses- og universitetsniveau. De lavest scorende lande, Egypten, Nigeria, Pakistan og Bangladesh, scorer ligesom de højest scorende lande generelt under (over) gennemsnittet på samtlige underdimensioner. Uvisse institutionelle rettigheder og sikkerhed, manglende udbygning af infrastrukturen og dårlige videregående uddannelses- og træningsmuligheder kendetegner forholdene i alle fire lande.
3.4
Verdensbanken (Ease of) Doing Business
Verdensbanken og Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC, del af Verdensbankgruppen) har siden 2002 udgivet (Ease of) Doing Business (DB) med det formål at anskueliggøre, hvor og hvordan offentlige institutioner unødigt besværliggør driften af virksomhed igennem urimelig og/eller uoverskuelig implementering og håndhævelse af lovgivningen på en række basale områder, og hvorledes sådanne forhold kan forbedres. Det overordnede DB beregnes som et gennemsnit af hvert lands værdi på to dimensioner og i alt ti underdimensioner (se nærmere Tabel 6). DB er baseret på læsning af love og regler og case studier af de trin, en ”standard” virksomhed skal igennem på et givent område, og den tid virksomheden skal forvente at bruge. DB dækkede i 2013 185 lande i verden.
20
KtC: BRIKS og Next Eleven © Copenhagen Capacity
|