- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Flash version © UniFlip.com |
Figur 3. BRIKS- og Next Eleven-landenes Global Competitiveness Index værdier i 2012
Global Competitiveness Index (GCI) i 2012 (øverst) og udvikling siden 2006 (nederst)
Kilde: World Economic Forum (2012) The Global competitiveness report 2012-2013 og egne beregninger. Den maksimalt opnåelige Global Competitiveness Index værdi er 7,0 (den laveste værdi er 1,0). Det højest scorende land i 2012 er Svejts med en værdi på 5,7, imens det lavest scorende land er Burundi med en værdi på 2,8. Data for Iran ikke tilgængelig før 2010, hvorfor udvikling ikke er vist.
Tabel 5 viser de seksten BRIKS- og Next Eleven-landes værdier på hver af de tolv underdimensioner i GCI i 2012. Tabellen viser, at Sydkorea er det land, der scorer højest på otte af de tolv underdimensioner – endda ofte med en relativ stor margin – og at landet også er blandt de højest scorende på tre af de resterende fire underdimensioner. Sydkoreas værdi for finansmarkedets udvikling trækkes imidlertid ned af begrænset adgang til lån og mangel på risikovillig kapital. Kina scorer ligeledes væsentligt over gennemsnittet på de fleste underdimensioner og er det land, der scorer højest, i forhold til markedsstørrelse og arbejdsmarkedets effektivitet. Kinas svageste punkt er landets teknologiske parathed, der især trækkes ned af langsomme internationale internetforbindelser og dårlig adgang til nye teknologier.
18
KtC: BRIKS og Next Eleven © Copenhagen Capacity
|