fordeler sig gradvist nedefter. De mindst attraktive lande opgjort på denne måde er Pakistan og Nigeria. Det kan imidlertid diskuteres, om Sydkoreas forspring reelt er så stort, som Figur 6 synes at antyde, givet landets udviklingsstadium og deraf følgende lønomkostningsniveau (og andre konkurrenter inden for mere komplekse produktionsprocesser, forskning og udvikling). Samtidig er det værd at bemærke, at der er andre lande, som er gået mere frem end Sydkorea de seneste år, og som kan tænkes at ville hale yderligere ind på Sydkoreas forspring i de kommende år. Det gælder især tre af de fire lande i gruppen lige efter Sydkorea, Kina, Mexico og Tyrkiet. Det fjerde land i den gruppe, Sydafrika, er til gengæld ikke bare gået mindre frem end Sydkorea, men mindre frem end gennemsnittet af de seksten BRIKS- og Next Eleven-lande, hvilket ellers mest synes at kendetegne lande, som også scorer lavere end gennemsnittet samlet set, inklusive Pakistan, Iran, Filippinerne og Egypten. Figur 6. BRIKS- og Next Eleven-landenes gennemsnitlige placering ift. gennemsnit og spredning af de seksten lande på tværs af de fire ranglister Gennemsnitlig placering (øverst) og udvikling (nederst) ift. gennemsnit og spredning af de seksten lande på tværs af de fire ranglister (GES, GCI, DB og PRM) Kilde: Goldman Sachs (2012) Our 2012 GES: On the convergence road. Global Economics Paper No: 217, World Economic Forum (2012) The Global competitiveness report 2012-2013, Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) & Verdensbanken (2013) Doing business 2013 Smarter regulations for small and medium-size enterprises, Aon (2012) 2012 Political risk map, Financial Times (2011) Map: How risks are changing around the world (Interaktiv feature publiceret på Financial Times’ hjemmeside 18. januar 2011) og egne beregninger. Gennemsnitlige standardiserede værdier og ændringer i værdier viser den gennemsnitlige størrelse af afvigelsen fra den gennemsnitlige værdi/ændring i værdi for de seksten lande. Jo 29 KtC: BRIKS og Next Eleven © Copenhagen Capacity