Figur 15 fremhæver Kina som det ubetinget mest interessante land af de seksten drevet frem af omfanget af landets dansk-relaterede økonomiske aktiviteter, udviklingen i landets internationale økonomiske attraktivitet og ikke mindst landets størrelse. Herefter følger Rusland, ligeledes drevet frem af sin størrelse og landets dansk-relaterede økonomiske aktiviteter samt udviklingen i omfanget af disse, og de to MIKT-lande Tyrkiet og Mexico, primært drevet frem af landenes internationale økonomiske attraktivitet og udvikling heri. Lidt længere bagud følger endelig Indien, der ligesom Rusland, især drives frem af landets størrelse og omfanget af de dansk-relaterede økonomiske aktiviteter samt udviklingen heri. Ingen andre lande ligger tydeligt over gennemsnittet (af gennemsnittet) både hvad angår seneste placering og udvikling. Enkelte andre lande tenderer imidlertid også til betragtning lidt afhængig af, om placering eller udvikling vægtes højere. Det gælder Sydkorea, Brasilien, Vietnam og Indonesien. Navnlig Sydkorea og Brasilien er interessante på grund af deres relative velstand og udvikling set i lyset af, at de danske styrkepositioner skal findes inden for fremstilling af produkter af høj kvalitet og på højt teknologisk niveau og med deraf følgende høj pris, og at en af de største udfordringer i forhold til øget eksport til BRIKS- og Next Eleven-landene er at tilpasse danske varer og tjenester til efterspurgte behov og overkommelige prislejer.13 13 Udenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet & Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående uddannelser (2012) Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK, Deloitte (2012) Succesfulde vækststrategier på emerging markets. 46 KtC: BRIKS og Next Eleven © Copenhagen Capacity