brasilianske beholdning af direkte investeringer i Danmark er mere end halveret fra at have været omtrentlig på størrelse med den kinesiske i 2007.12 4.3 Datterselskaber Et tredje mål for omfanget af dansk erhvervslivs økonomiske aktiviteter i og med BRIKS- og Next Eleven-landene er antallet af datterselskaber. Til forskel fra beholdningen af direkte investeringer opgøres antallet af datterselskaber som antallet af fuldt ejede datterselskaber og filialer samt antallet af aktiemajoriteter (mindsteandel på 50 procent), som ejes i et land af virksomheder og fonde placeret i et andet land, frem for som værdien af disse virksomheder. Små virksomheder tæller altså i denne opgørelse lige så meget som store virksomheder. Til gengæld er kravet til ejerskab væsentligt styrket fra mindst en tiendedel til mindst halvdelen af aktierne. Endvidere opgøres antallet af datterselskaber for placeringen af den endelige ejer frem for den direkte ejer. Det vil sige, at datterselskaber, som ejes via mellemled placeret i andre lande, henføres til ejerne af mellemleddet (eller mellemleddene), hvilket kan have betydning, hvor virksomheder opretter et regionalt, eksempelvis europæisk, hovedkontor eller holdingselskab, som efterfølgende ejer nationale datterselskaber, eller hvor en virksomhed eller fond opkøber en virksomhed i et land, som ejer datterselskaber i andre lande. I 2011 ejede danske virksomheder og fonde i alt 1.212 datterselskaber i de seksten BRIKS- og Next Eleven-lande, mens virksomheder og fonde placeret i de seksten BRIKS- og Next Eleven-lande i 2009 ejede 24 datterselskaber i Danmark (nyere data ikke tilgængelig). Det svarer i runde tal til en tiendedel af alle dansk ejede datterselskaber i udlandet og en lille procent af alle udenlandsk ejede datterselskaber i Danmark (eller godt en fjerdedel af alle dansk ejede datterselskaber uden for EU og en halvtredsindstyvendedel af alle datterselskaber i Danmark ejet af virksomheder og fonde placeret uden for EU). Antallet af dansk ejede datterselskaber i BRIKS- og Next Eleven-landene er i lighed med beholdningen af direkte investeringer samtidig vokset med otte procent om året i gennemsnit siden 2007 sammenlignet med to procent samlet set i hele verden og en procent inden for EU. De begrænsede data vedrørende antallet af datterselskaber i Danmark ejet af virksomheder og fonde i de seksten BRIKS- og Next Eleven-lande samt det lave samlede antal i 2009 gør det derimod svært at sige noget om udviklingen i antallet af etableringer den anden vej. På mange måder ligner fordelingen af dansk ejede datterselskaber i de seksten BRIKS- og Next Eleven-lande ikke overraskende fordelingen af den danske beholdning af direkte investeringer. Som vist i Figur 10 var en lille tredjedel af de dansk ejede datterselskaber i 2011 lokaliseret i Kina alene, og Rusland, Indien og 12 Det kan diskuteres om den brasilianske beholdning af direkte investeringer i Danmark nogensinde har været så stor. Ifølge Nationalbanken skyldes det store fald i værdien af den brasilianske beholdning af direkte investeringer på 2,5 milliarder kroner ophør af væsentlige finansielle gennemløbsinvesteringer i 2011, der benyttes ved opskrivning af de samlede direkte investeringer på basis af indkomne survey resultater. 37 KtC: BRIKS og Next Eleven © Copenhagen Capacity