fjerdedel af verdens jordareal, to femtedele af verdens befolkning og mellem en femtedel og en fjerdedel af verdens bruttonationalprodukt. Alligevel er der i dag kun regelmæssige direkte flyforbindelser fra Danmark til samlet set ni destinationer i fem af de seksten BRIKS og Next Eleven-lande: Beijing og Shanghai (åbnet i 2012) i Kina, Moskva, Sankt Petersborg og Kaliningrad i Rusland, Istanbul og Antalya i Tyrkiet, Kairo i Egypten og Lahore i Pakistan (trekantrute København-Lahore-Teheran-København), hvoraf Istanbul, Moskva, Beijing og Shanghai blev betjent med daglige eller næsten daglige afgange i 2012 og resten havde mindst en ugentlig afgang. Tabel 1 viser, hvor store de seksten BRIKS- og Next Eleven-lande allerede er befolkningsmæssigt og arealmæssigt sammenlignet med Danmark, EU og USA, men også at de fleste af landene økonomisk set endnu mangler noget i at kunne måle sig med EU og USA. Dette afspejler sig desuden i landenes velstand målt som bruttonationalprodukt pr. indbygger, hvor samtlige BRIKS- og Next Eleven-lande ligger markant under Danmark, EU og USA, måske med undtagelse af Sydkorea (specielt hvis bruttonationalproduktet justeres for købekraft). Investeringsniveauet er til gengæld væsentligt højere i de fleste lande målt som investeringernes andel af bruttonationalproduktet. Tabel 1 viser samtidig dels den store forskel i størrelse på de fem BRIKS-lande og de elleve Next Eleven-lande, dels den store forskel internt, navnligt økonomisk, på de fem BRIKS-lande og på de elleve Next Eleven-lande med Kina to til fire gange så stor som de andre BRIKS-lande i økonomisk sammenhæng (og Sydafrika væsentlig mindre end de andre BRIKS-lande i alle sammenhænge) og med de fire MIKTøkonomier, Mexico, Indonesien, Sydkorea og Tyrkiet, mindst dobbelt så store som nogen af de andre syv Next Eleven-økonomier (bortset fra Iran når bruttonationalproduktet justeres for købekraft). 8 KtC: BRIKS og Next Eleven © Copenhagen Capacity