Som eksempel kan nævnes, at amerikanske borgere blev så bange for at flyve efter terrorangrebet i New York den 11. september 2001, at de foretrak at køre bil over længere strækninger frem for at flyve. Det medførte efterfølgende en stigning i antallet af dræbte i trafikken, som var betydeligt større end antallet af ofre i forbindelse med selve terrorangrebet. Sådan er det også i pengesager. Man kommer nemt til at gøre noget dumt på grund af en kortsigtet frygt eller fristelse. Sikkerheden vokser, jo bedre man er til at lave en fremtidssikret samlet økonomisk plan. Det skal vi se mere på i de kommende kapitler. Kort sagt: Kortsigtede gevinster har slet ikke samme antal muskler, som den langsigtede helstøbte økonomiske plan 28