Sådan har argumentet lydt i de mange år der er gået, mens renten er faldet. Problemet er, at renten er fortsat med at falde. Så sent som i foråret 2019 er renten faldet fra 0,2 pct. til minus 0,2 pct. Ufarlige F-lån Forskellen på et fastrentelån og et variabelt forrentet lån uden afdrag var på et tidspunkt 1.000 kr. om måneden for hver million kr. der lånes. De sparede penge skal helst investeres, så pengene altid kan trækkes ud, hvis der opstår en uventet situation. Over 10 år sparer du 120.000 kr. hvis du ikke får et afkast. Hvis afkastet er 2 pct. giver det ca 160.000 kr. Hvis afkastet er 4 pct. giver det 200.000 kr. ​Fast rente eller variabel Der kan være gode grunde til at man skal vælge et fastforrentet lån, så man kender sine betalinger mange år ud i fremtiden. Man skal blot undersøge, hvad denne forsikring koster. Det er imidlertid spekulation at gå i fast rente for at score en økonomisk gevinst. Som netop beskrevet kan der være mange penge at spare ved at vælge variabel rente, fremfor at forsøge at udnytte mulighederne for at omlægge fastforrentede boliglån, når bankerne anbefaler det. Som økonomisk rådgiver er det fristende at lokke med fast rente. Så har kunden nemlig brug for løbende rådgivning. Det mest ærlige er imidlertid, at anbefale en samlet plan for hele økonomien. En plan der er ikke alene er billigst, men som holder mange år ud i fremtiden. Netop her har F-lånene et forspring på mange millioner kroner. 79