Hvad ville Klodshans så gøre? ● Klodshans ville formentlig købe de aktier, han fandt på sin vej, og ikke spekulere på, om det nu var gode eller dårlige aktier. ● Han ville købe tilfældigt i alle brancher, industri, byggeri, finans, transport, energi, medicinal etc., og på den måde sprede sine æg uden at spekulere nærmere over det. ● Han ville ikke lytte til, hvad andre gjorde og sagde, og var på den måde fri for at følge slipstrømmen af ”gode” og ”dårlige” ideer. ● Han ville aldrig se sig tilbage og slap på den måde for at blive stresset af, at aktiekurserne i perioder skuffer. ● Selvom træskoen var gammel, beholdt han den – med succes – og der ved slap han for at sælge en aktie, han ellers kunne være utilfreds med, men som sagtens kunne blive en succes længere ude i fremtiden. ● Han gjorde, hvad der passede ham, og man kan næsten sige, at han stolede på det, han gjorde. På samme måde skal du stole på denne strategi – så kommer resultaterne, som tiden går. 57