Kvinder er bedst til aktier – derfor! Mange mænd tror fejlagtigt, at de er gode til at handle med deres aktier. Mange kvinder tror fejlagtigt, at det er de ikke. Det har to kostbare konsekvenser. Kvinder går typisk en stor bue uden om aktier, og vælger typisk ”lav risiko” på deres opsparing. De mister derfor med sikkerhed muligheden for en økonomisk gevinst. Mænd bliver omvendt overmodige, når du har aktier. De taber penge, fordi de ikke har styr på deres investeringer. Der er forsket i mænd og kvinders adfærd i forhold til deres opsparing. Der er forsket så meget, at følgende konklusioner er klare og indiskutable. Kvinder er faktisk bedre til at passe på deres aktier, end mænd er. Den store forskel ligger i, at man typisk begår fejl, når man handler meget med aktier. Det lønner sig langt bedre at købe sine aktier og beholde dem. En øvelse som for mange mænd strider mod deres underbevidsthed, der hele tiden siger, at man er klogere end de andre og at man er i stand til at sondre mellem væsentlig og uvæsentlig information jævnfør denne bogs første del, som handler om vores mentale skævheder. Kvinder handler som sagt typisk mindre med deres aktier end mænd. Ifølge den internationale forskning betyder det, at man i gennemsnit forbedrer sit årlige afkast med 0,5 pct. i forhold til personer, der handler meget med deres aktier. Det lyder af småpenge, men i længden bliver det til rigtig mange penge, ​Engmann, En sikker investering. Forestiller vi os, at vi har 100.000 kr., som vi investerer i aktier i 30 år, vil kvinden der beholder sine aktier løbende opnå en formue på omkring 931.000 kr., hvis vi antager, at det årlige afkast er 8 pct. Manden, der handler meget med sine aktier, kan forvente at få godt 814.000 kr. ud af sine anstrengelser. Kvinden får altså 117.000 kr. mere ud af sin tålmodighed. Det svarer til en ret pæn økonomi bevidst bil i dagens penge. Faktisk viser undersøgelsen, at singlekvinder opnår bedre resultater end kvinder, der lever i parforhold. På samme måde viser det sig faktisk, at ungkarle klarer sig ringere end mænd, der lever i parforhold med en kvinde. ​Engmann, En sikker investering. 68