Sådan kan det gå det første år Når man regner på afkast gør man det ud fra en forventning om fremtiden. Det er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed. Derfor kan man ikke med sikkerhed sige hvad der sker med 100 kr. et år ud i fremtiden. Det mest almindelige er, at formuen stiger til 103 kr. Der er som sagt en vis sandsynlighed for, at det kan gå bedre eller dårligere. I 19 ud af 20 tilfælde vil 100 kr. i værste tilfælde falde til 96 kr. men de kan også stige til 108 kr. Med såkaldt moderat risiko FORNUFTIG forventes formuen at vokse til 104 kr. på et år og i værste tilfælde falde til 94 kr. Med høj risiko FORVENTNINGSFULD kan man i 19 ud af 20 tilfælde – i værste fald - risikere at formuen daler til 88 kr. det første år. Sådan kan kan det gå over mange år Nu sparer man jo ikke op til pension på bare ét år. Det er noget, man gør over det meste af ens arbejdsliv. Lad os se hvad det sker med vores 100 kr. over 10 år: Med lav risiko, FORSIGTIG, vil formuen i de fleste tilfælde vokse til 148 kr. i løbet af 10 år. Der er dog en risiko for, at det går dårligt de næste 10 år. Kun i ét tilfælde ud af 20 kan man risikere, at formuen vokser til under 125 kr. Det kan også være, at det går helt fantastisk godt. Så kan man i 1 ud af 20 år ligefrem opleve, at formuen stiger til 178 kr. Hvis man vælger moderat risiko, FORNUFTIG, kan man forvente at formuen stiger til 166 kr. I 19 ud af 20 tilfælde kan man forvente, at afkastet kun vokser til 130 kr. eller højest 190 kr. Vælger man ”højeste risiko” , FORVENTNINGSFULD, forventes formuen at vokse til 180 kr., og i 19 ud af 20 tilfælde lande mellem 150 og 210 kr. 41