Peter og prisportalen Fra tid til anden skrives rosenrøde beretninger om kunder, der har tjent penge på at vælge det billigste lån. Jeg bliver lige skeptisk hver gang. Derfor denne lille morale: Peter har læst, at man kan spare penge ved at skifte bank. Han beslutter sig for at undersøge sagen på en prisportal. Peter har en gæld på 250.000 kr. som han betaler 10 pct. i rente på. Lånet skal afdrages over de næste 20 år. Det betyder, at han hver måned skal betale 2.398 kr. I løbet af de næste 20 år kommer han samlet til at betale ca. 575.000 kr. til banken, hvoraf ca. 325.000 kr. er omkostninger på lånet. Via prisportalen finder Peter en bank, der kun forlanger 5 pct. i årlig rente. Det betyder, at Peter fremover kun skal betale 1.663 kr. om måneden for sit lån. I løbet af 20 år skal han betale ca. 399.000 kr. tilbage til banken, hvoraf ca. 149.000 kr. er omkostninger. 36