Held og lykke I Danske Spil har man erfaret, at de store præmier kun fanger folks interesse i ganske kort tid, før der skal endnu større præmier på bordet, for at de spiller igen. Man kan sige, at der er „gået inflation“ i spillernes forventninger. De fleste af os kender situationen fra barndommen. Man stod dér med tante Ruth og kiggede på skiltet med is. Hun havde lige tilbudt en is „til en rimelig pris“, og man vidste, at de tre øverste vaffelis skulle der ikke peges på, for så risikerede man at blive kaldt grådig. Bare en af de tre fine vaffelis ville med stor sandsynlighed næppe have øget vores lykke. Men den blotte tanke om, at man ikke kunne få det uopnåelige, var tilstrækkelig til, at man altid følte en eller anden form for nedværdigelse, når man kun turde vælge det næstbedste. Så var det, man tænkte, at hvis man nu vandt i lotto, skulle man i al fremtid kun spise de dyreste is. Sådan fungerer det imidlertid ikke, når drømme bliver til realitet. Man bliver sjældent lykkelig udelukkende ved hjælp af held. Desuden viser en opgørelse af, hvad gevinsterne bruges til, at det slet ikke er iskager og dyre vine, der står øverst på folks ønskeliste, når de vinder den store præmie. Derimod ønsker folk hovedsagelig at bruge deres gevinst på at investere i deres fremtid eller købe sig til mere frihed, mens de rene (hedonistiske) forbrugskøb er relativt beskedne. Eksempelvis er det mindre end hver femogtyvende lottokrone, som bruges på elektronik. Dertil kommer, at langt de fleste vindere sætter tre fjerdedele af formuen i en eller anden form for opsparing, mens omkring en fjerdedel af gevinsten bruges på at købe sig til øget frihed, investering i fremtiden i form af uddannelse, nedsat tid eller afbetaling af gæld i huset. Det er altså en relativt lille del af formuen, der bruges på almindeligt forbrug.   96