REGNEEKSEMPEL: En lang række empiriske undersøgelser viser, at det er mindre end hver tiende investeringsforening, der rent faktisk kan tjene sine omkostninger hjem. Altså ved at foreningen giver et merafkast som mere end kompenserer for den omkostning kunden betaler. Meromkostningen måles i forhold til hvad det koster at holde en forening, der rammer markedets gennemsnitsafkast. For venlighedens skyld antager vi, at dobbelt så mange, kan ”slå markedet”. Vi tager dermed udgangspunkt i, at 20 pct. af danske investeringsforeninger kan give et merafkast til deres kunder, når ÅOP er betalt. Matematisk set, er der 50 pct. sandsynlighed for, at man har en investering, der klarer sig bedre end markedet uden at gøre noget. Der er ligeledes 50 pct. sandsynlighed for, at man klarer sig ringere. Selvom man søger efter de bedste investeringsforeninger (uden at man jo har en garanti), vil der kun være 10 pct. chance for at finde den investeringsforening, der slår markedet. Chancen for at finde fire investeringsforeninger der alle slår markedet er 0,5*0,2*0,25 = 0,025 = 2,5 pct. Hvis man har fire investeringsforeninger, er der altså kun omkring 2,5 pct. chance for at alle fire investeringsforeninger klarer sig bedre. Når en bank lover afkast til sine kunder er det altså kun godt to ud af hver 100 kunder, der får en sammensætning, hvor merafkastet er højere end det kunden betaler mere for at få en særlig formuepleje. Kort sagt: ”Det er totalt spild af penge at søge investeringsprodukter, der lover at de kan slå markedet.” 67