Her er opskriften på Klodshansmetoden Start med at beslutte, hvor meget af din formue der skal være i aktier, og hvor meget der skal være i obligationer og andet. Herefter skal du: ● købe aktier, der er så forskellige som muligt fordelt på brancher, selskabers størrelse, regioner etc. ● vise tålmodighed og kun en gang imellem sælge lidt af de aktier, der har givet mest i afkast, for så at købe lidt op af de aktier, der har klaret sig dårligst. ● købe lidt ekstra obligationer, så du på den måde sikrer dig, at den oprindelige opdeling på obligationer og aktier fastholdes. Hvis du følger denne anvisning, er det sådan set ligegyldigt med analysen af det enkelte aktieselskab. For din investering er langsigtet, og når du investerer langsigtet, kan ingen vurdere, hvilket selskab der er det bedste. Så er det meget vigtigere at undgå omkostninger til såvel handel med aktier som omkostninger til rådgivning og til investeringsforeninger. Et halvt år før Danske Bank brød sammen og måtte reddes af staten, havde stort set samtlige anerkendte aktieeksperter netop denne aktie som den foretrukne i deres portefølje. Og medierne fulgte deres anvisninger uden at så tvivl om, hvorvidt eksperterne have indsigt bag deres forudsigelser. Du kan med andre ord tjene lige så mange penge ved selv at stå for køb af dine aktier. Og som sagt kan det bedre betale sig at eje op imod 15 aktier og beholde dem end at købe og sælge mange aktier i en uendelighed. Kort sagt: Gør det selv og gør så lidt som muligt. 56