- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Flash version © UniFlip.com |
▲
GaMLE DyDER kOMbINERES MED NyE kONcEpTER OG kuNDERELaTIONER
danske produktionsvirksomheder har gennem mange år været karakteriseret ved en evne til hurtigt og fleksbelt at kunne tilpasse sig kundernes behov – og levere hurtigt og fejlfrit. dette er fortsat en vigtig konkurrenceparameter. For at kunne levere kundetilpassede, fleksible løsninger ”just in time” indgår casevirksomhederne i et stadig tættere samarbejde med deres kunder. nye designs, funktionaliteter og produkter udvikles i et tæt samarbejde med kunden. Flere casevirksomheder indgår i længerevarende samarbejder med kunderne, fx i relationer, hvor de fungerer som en slags innovationsrådgivere i kundernes udviklingsprocesser. Blandt andet er mange virksomheder involveret i samarbejde om at udvikle produkter, der kan produceres effektivt – ”design for manufacturing”.
▲
særligt virksomheder beliggende uden for store byer har svært ved at skaffe højt kvalificeret arbejdskraft. de stigende udfordringer på dette område udgør den største trussel mod virksomhedernes vækstplaner. det er et gennemgående træk, at produktionsvirksomhederne ansætter flere akademikere (når de ellers kan rekruttere dem). det gælder både ingeniører til udvikling og produktion samt højtuddannede salgsfolk med merkantil baggrund.
▲
kapITaL
På trods af at casevirksomhederne investerer og dermed er lykkes med at tilvejebringe den nødvendige kapital til disse investeringer, er der flere af virksomhederne, som ser mangel på kapital som en barriere for deres vækstmuligheder. der peges på flere forhold, som vanskeliggør tilførsel af kapital. det handler bl.a. om, at det er svært at få bankfinansiering, og at der er høj pris for venturekapital. det er især kritisk at skaffe udviklingskapital for at kunne rykke hurtigt på nye forretningsidéer samt kapital til nyt produktionsudstyr.
▲
FaGGRÆNSER bRyDES Op
casevirksomhederne er ikke mindst konkurrencedygtige, fordi det er lykkedes dem at skabe en tæt sammenhæng mellem udvikling, produktion og salg. virksomhederne investerer i oplæring og efteruddannelse, der gør medarbejderne i stand til at varetage flere funktioner og forstå deres opgave i en sammenhæng. Projektarbejde på tværs af fag og funktioner er blevet hverdag i mange af casevirksomhederne.
▲
bRuG aF ERhVERVSFREMMESySTEMET
hELE VÆRDIkÆDEN MESTRES
casevirksomhederne har styr på hele værdikæden. virksomhederne er ikke alene specialister i at fremstille deres produkter. de optimerer og samtænker alle funktioner - fra udvikling og design over produktion og montage til salg og opfølgende services. en casevirksomhed er sågar ved at opføre en produktionshal til fremstilling af egne råvarer for at få kontrol over alle led i værdikæden.
▲
casevirksomhederne har en del forskellige ønsker til, hvordan erhvervsfremmesystemet kan udvikles. nogle er kritiske, men flere har haft gavn af forskellige virkemidler og programmer. højteknologifonden, innovationsnetværk, eksportrådet, Investeringsfonden for udviklingslande, væksthusydelser, teknologiske serviceinstitutter, målrettet efteruddannelse og forskellige former for universitetssamarbejde er blandt de rammer og aktører, der har hjulpet virksomhederne på deres vej mod vækst. virksomhederne ser samtidig behov for at styrke rammebetingelser på flere områder. det gælder specielt finansiering, skræddersyet efteruddannelse og smv’ers muligheder for at samarbejde med videninstitutioner.
DEN STøRSTE uDFORDRING ER MaNGEL på højT kVaLIFIcERET aRbEjDSkRaFT
Bagsiden ved at være nichevirksomhed er, at nichevirksomheder er dybt afhængige af højt kvalificeret arbejdskraft. en række af virksomhederne oplever udfordringer med at tiltrække både universitetsuddannede medarbejdere (især ingeniører) og visse typer af faglært arbejdskraft.
IndustrIelle succeshIstorIer
9
|