9.4 InvesterIngsstrategI Ksn Industris’ fremadrettede investeringsstrategi er stadig under udvikling i takt med det gradvise generationsskifte i virksomheden. det langsigtede mål for investeringerne er at opbygge produktion og salg af et eget produkt i form af en delvist standardiseret løsning til automatisk affedtning og vask af færdige emner i produktionen. Ksn Industri har gennem årene konstrueret adskillige løsninger til vask og affedtning af bl.a. drejede metalemner og har med tiden udviklet et egentligt produkt, der for 80-90 procents vedkommende er standard, mens de sidste 10-20 procent handler om nogle mindre tilpasninger, så den færdige løsning kan passes ind i kundens produktionslinje. det er især virksomhedens ekspertise inden for vaskere og affedtningsmaskiner, der er i fokus for dette skifte. virksomheden har oplevet en stigende efterspørgsel efter disse produkter fra kundenetværket. vaskerne og affedtningsanlæggene har normalt været specialfremstillet til specifikke løsninger, men de har en karakter, der gør dem egnet til produktion i mindre serie. På sigt ønsker medejerne at udvide produktionskapaciteten for at understøtte denne forandring – blandt andet ved at investere i nye bygninger og produktionslinjer. I den seneste tid har virksomheden dog især investeret i It, herunder i designprogrammer, projektstyringsværktøjer, søgedatabaser mv. desuden vil virksomheden se på, hvor produktionen kan effektiviseres. endelig vil Ksn Industri satse mere på afsætning i udlandet. I den forbindelse er virksomheden ved at udarbejde en ny internationaliseringsstrategi i samarbejde med væksthus midtjylland. hVORFOR INVESTERE I DaNMaRk? ” ”Niveauet af medarbejdere i Danmark er generelt højere end det, vi ser i udlandet. Derudover er der en kultur, hvor man overholder aftaler og er i stand til selvstændigt at træffe beslutninger – folk tager ansvar.” Carsten Brødsgård, afdelingsleder, KSN Industri Ksn Industri ønsker at fastholde virksomheden og produktionen i danmark – og navnlig i Bjerringbro. det er der flere årsager til: — For det første skaber virksomheden værdi ved at have ekspertise, udvikling, produktion og især sine kernekunder tæt på. I den forbindelse har Ksn Industri en særlig fordel ved at have en af sine største kunder placeret i Bjerringbro. virksomheden lever af sine langvarige, kundeudviklende relationer. For det andet peger Ksn Industri på, at danske medarbejdere er udviklingsorienterede, handler på udfordringer og har et højt fagligt niveau. — Ksn Industri vurderer, at der er et stort internationalt marked for et delvist standardiseret produkt hos udenlandske virksomheder, der lever af at designe automatiserede produktionslinjer. samtidig vurderes det, at opbygningen af egen produktion vil sikre et nyt forretningsmæssigt ben i virksomheden og samtidig gøre virksomhedens produktion mere robust og jævn og sikre en bedre kapacitetsudnyttelse. ofte vil produktionen af komponenter til de færdige anlæg kunne supplere den meget omskiftelige og projektafhængige produktionsflow, som er kendetegnende for arbejdet med udvikling af skræddersyede specialløsninger. desuden vil et selvstændigt og delvist standardiseret produkt kunne skabe et bedre afsæt for eksport til udlandet. 9.5 Ksn IndustrI? hvad Kan erhvervsPolItIKKen lære aF Ksn Industri peger imidlertid også på en række udfordringer i at bibeholde og investere i produktionen i danmark. den nedenstående oversigt skitserer udfordringerne og gengiver kort, hvad Ksn Industri har gjort for at løse dem. tabellen sammenfatter også Ksn Industris overvejelser om, hvordan erhvervspolitikken kan bidrage til at stimulere væksten i Ksn Industri og i lignende typer af virksomheder. 74 IndustrIelle succeshIstorIer