- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Flash version © UniFlip.com |
PÅ VEJ MOD EN re-IndustrIalIserIng?
danmark tjener en større formue på at sælge flere industrivarer til andre lande, end vi importerer. de seneste tal for danmarks betalingsbalance over for udlandet viser, at der over det seneste år har været et overskud på handlen med industrivarer på intet mindre end 36,8 mia. kroner. det er markant bedre end det underskud på 38,4 mia. kroner, der var på samme område tilbage i 2007, hvor det så værst ud. det er en forbedring på 75 mia. kroner over de seneste 6-7 år. det er i høj grad den store industrieksport, der trækker overskuddet på danmarks betalingsbalance. I samme periode har danske industrivirksomheder investeret markant i ny teknologi og automatisering. På trods – eller på grund af – disse investeringer er faldet i industribeskæftigelsen standset, og der var i 2013 for første gang en lille stigning i antallet af industriarbejdspladser i danmark. hertil kommer en stigning i relaterede, industriafhængige jobs i eksempelvis servicesektoren. alligevel fortsætter debatten om, at konkurrenceevnen er dårlig, og at industrijob forsvinder ud af landet i stigende tempo. mange hænger stadig fast i en forældet opfattelse af, at industrien er beskidt og gammeldags. denne opfattelse rammer hårdt på flere fronter: den medvirker fx til at underminere søgningen til industriuddannelser og dermed virksomhedernes rekrutteringsmuligheder. der er virksomheder, som må afvise ordrer, simpelthen fordi de ikke kan rekruttere arbejdskraft til at udføre arbejdet. den medvirker også til, at nogle af de små og mellemstore virksomheder er forbeholdne over for ekspansion i danmark ud fra en ikke altid underbygget fordom om, at det næppe er fornuftigt at investere i industriproduktion i danmark. det er et problem, for hvis ikke vi kan skabe nye virksomheder og jobs i en højproduktiv sektor som industrien, hvor eksporten er stor, og hvor den globale efterspørgsel på danske produkter er stigende, hvor skal de ny jobs så komme fra? det er et kæmpe potentiale, som vi risikerer at tabe på gulvet. ambitionen med denne rapport er at demonstrere potentialet i industrien gennem en række konkrete eksempler på industrivirksomheder, der investerer markant i danmark netop i disse dage og måneder. virksomhederne er forskellige på mange måder: nogle er små, nogle mellemstore og et par stykker er store. nogle er globalt orienterede, andre fokuserer primært på danmark og nærmarkederne. nogle er danskejede, andre udenlandsk ejede. nogle lever primært af et industrielt kerneprodukt, andre har et industrielt produkt, men konkurrerer primært på relaterede services. de har alligevel en række fælles træk: — Forretningsmodellerne er mht. viden, services, etc. ret ens og dermed et godt udtryk for, hvilke egenskaber der særligt karakteriserer konkurrencedygtige industrivirksomheder i danmark. de investerer markant i teknologi og udvikling i danmark netop nu.
—
4
IndustrIelle succeshIstorIer
|